Senior Finance Business Partner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Senior Finance Business Partner for Off-trade

Bliv en del af holdet som Senior Finance Business Partner for Royal Unibrew DK's Off-trade område

Lidt om din nye rolle:

Bliv en værdsat Senior Finance Business Partner for Off-trade området hos Royal Unibrew DK, hvor du får ansvaret for at sikre en skarp og transparent finansiel styring og rapportering. Som en del af vores ledelsesteam vil du spille en afgørende rolle i at drive performance og forretningsudvikling.

Dine primære opgaver bliver:

  • Løbende opfølgning og analyse af performance, med fokus på at identificere og adressere forretningsmæssige udfordringer og muligheder.
  • Ansvar for månedsluk-processen, herunder nøjagtig og retvisende regnskabsafslutning samt identifikation af effektiviseringsmuligheder.
  • Ledelse af budget- og estimatprocesserne, med særlig vægt på realistiske og ambitiøse mål samt aktiviteter til at opnå dem.
  • Medvirken til udvikling af strategier og handlingsplaner, samt sikring af en velovervejet beslutningsproces baseret på solid forretningsforståelse.
  • Engagement i tværfaglige projekter og opgaver, hvor din finansielle ekspertise og analytiske tilgang vil være afgørende for at opnå succes.
  • Bidrage til at udvikle kontrolprocesser for området, så vi lever op til vores politikker og retningslinjer. Sammen med lederteamet har du medansvar for, at der leves op til politikkerne, gerne drevet af dig og de initiativer der igangsættes.

Vi håber, du kan se dig selv i nedenstående ønskeliste:

  • En solid finansiel uddannelse, gerne cand.merc. eller HD.
  • Omfattende erfaring fra lignende roller i kommercielle organisationer, herunder mindst 5-10 års erfaring, gerne inden for FMCG-sektoren.
  • Dygtighed i både dansk og engelsk, med evnen til at kommunikere effektivt på begge sprog.
  • Erfaring med finansielle systemer og værktøjer såsom SAP, Power BI eller lignende.
  • Et holistisk syn på forretning, således at du ser god performance være mere end bare vækst på toplinjen.
  • En proaktiv og engageret tilgang til arbejdet, med evnen til at samarbejde konstruktivt og træffe velovervejede beslutninger.
  • Du står fast i modvind og kan holde fast i rette standpunkt, selvom andre ser det anderledes. Du er vedholdende og evner at gøre det på en måde, så du ikke ses som firkantet.
  • Bliv en del af vores ambitiøse team og sæt kursen mod en spændende karriere i Royal Unibrew.

Dit nye team:

Du kommer til at arbejde sammen med kolleger, der har hver deres ansvarsområde, men med ét fælles ansvar, nemlig at drive den samlede danske forretning. Der er ambitioner, højt tempo og vi keder os ikke, men samtidig også plads til at der er andet i livet end arbejde. Vi deler opgaver og hjælper hinanden – både indenfor teamet, men også med resten af organisationen i Danmark

En bemærkning fra din nye leder, Mikkel:

Du vil få råderum til at drive din del af forretningen, naturligvis afstemt med mine forventninger, om hvor vi skal hen, og hvad vi leverer. Jeg tror motivation kommer igennem involvering og medansvar, og det lykkes mig for det meste at leve op til disse principper.
Har du mod på det, venter der en spændende rejse for dig hos Royal Unibrew.

Vi tilbyder:

Du vil komme til at udfolde dine kompetencer i et uformelt og afslappet miljø med plads til at være lige den person, du er. Vi deler gerne viden samt hjælper og støtter hinanden. Du kan naturligvis se frem til en konkurrencedygtig lønpakke med masser af fordele, herunder alle de Faxe Kondi Boosters/Cult/Rockstar/ du kan drikke. 

Selvfølgelig har vi også en rigtig dejlig frokostordning, god kaffe og alle de andre rammer der skaber en god arbejdsdag. Vi har desuden mulighed for bad og omklædning, hvis du nu skulle være en af dem der f.eks. cykler på arbejde.

 

Kontakt og ansøgning:

Ansøg venligst via vores hjemmeside ved at trykke på knappen "Ansøg".

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Finance Director for Danmark, Mikkel Korsholm på telefon +45 22 20 21 87.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken.

I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed. Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.

Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada og de baltiske lande. Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f27df8f3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Royal Unibrew, Faxe Alle, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994448

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet