Neuropsykolog til engageret team i naturskønt neurorehabiliteringscenter

dato

Neuropsykolog med erfaring indenfor specialiseret neurorehabilitering, søges til Kildebo center for neurorehabilitering 1.11.25 eller snarest. Det er muligt at få op til 37 timer



Er du neuropsykolog og er neurorehabilitering det du finder meningsfuldt at arbejde med, så er Kildebo lige det sted, hvor du kan opfyldt at få engagerede tværfaglige kollegaer. Vi ser den specialiserede neurorehabilitering som et utroligt inspirerende og lærerigt speciale, og hvor alle forventes at sætte borgeren i højsædet, og sammen med borgeren arbejde målrettet med udgangspunkt i deres ønsker.



Kildebo ligger i naturskønne omgivelser og har plads til 12 borgere med moderate til svære følger efter erhvervet hjerneskade, som er udskrevet fra hospitalet til døgnrehabilitering med en genoptræningsplan på specialiseret niveau §140. To af vores pladser er til borgere typisk indskrevet til længerevarende bo-afklaring/træning §107 efter erhvervet hjerneskade.



På Kildebo er der mulighed for faglig udvikling, du får gode tværfaglige kollegaer og vi tilbyder en arbejdsplads med stor mulighed for at påvirke egne arbejdsopgaver. Du vil opleve stor fleksibilitet og medbestemmelse, og du vil være med til at præge udviklingen af vores tilbud. I vil være to neuropsykologer, så du vil have tæt sparring med den anden neuropsykolog, og du vil også sidde på kontor med to audiologopæder til dagligt.



Vi tilbyder:

  • En mindre arbejdsplads, hvor alle kender hinanden.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel og faglig sparring.
  • Et godt tværfagligt samarbejde, hvor der lægges vægt på selvstændighed, ansvarlighed og respekt.
  • Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.
  • En arbejdsplads med stor fleksibilitet, og med god mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og arbejdsopgaver.
  • En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor fagligheden og udvikling af kompetencer er i fokus.
  • Mulighed for ekstern supervision.
  • Mulighed for deltagelse i kurser og konferencer


Dine arbejdsopgaver vil fx være:



  • At foretage neuropsykologiske undersøgelser, screening, klinisk observation og vurdering.
  • Psykoedukation af borgere og pårørende ift. hjerneskadefølgerne. Samt støttende samtaler.
  • Deltagelse i ”Den Involverende Samtale” (DIS) sammen med borger/pårørende og det tværfaglige team.
  • Deltagelse ved statusmøder med kommuner, borger og pårørende.
  • Løbende dokumentation og udarbejdelse af statusbeskrivelser og bidrage til tværfaglige anbefalinger.
  • Tilrettelæggelse af kognitive træningsindsatser i samarbejde med det tværfaglige team samt indgå i de rehabiliterende indsatser som en del af det tværfaglige team.
  • At varetage undervisning og supervision af tværfagligt personale. Bl.a. i forhold til hjerneskade, skadens omfang samt de kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser.
  • Planlægge og afholde tilbud til pårørende.
  • Overlevering og formidling til eksterne samarbejdspartnere.
  • Bidrage til forskningsrelaterede projekter.


Vi forestiller os at du:

  • Er Cand. Psych. aut. Gerne specialist i neuropsykologi eller påbegyndt specialistuddannelse. Hvis du ikke er specialist, udarbejdes der en individuelt tilrettelagt plan med henblik på specialisering.
  • Har viden om- og erfaring med neurologisk rehabilitering fra hospital eller fra kommunalt regi, gerne på specialiseret niveau.
  • Har erfaring med neuropsykologiske tests, fortolkning og rapportskrivning.
  • Har kendskab til kognitive, emotionelle, og adfærdsmæssige udfordringer, der kan opstå efter en hjerneskade.
  • Har erfaring med supervision og undervisning.
  • Er interesseret i neurorehabilitering og har en forståelse for, at det tværfaglige samarbejde er en vigtig del af dette.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i samarbejde med egen faggruppe og skiftende tværfaglige teams.
  • Er engageret i at medvirke til udviklingen af det neuropsykologiske fagområde.
  • Er interesseret i udvikling og implementering og gerne med forskningserfaring.


Vi har i de sidste tre år haft virkelig stort fokus på ændring i arbejdsgange, dokumentation og kompetenceløft af alle faggrupper, og det er vi fortsat i gang med. Så der er plads til dig som kommer med mange gode ideer, ønsker og forslag, som vil blive taget imod med åbne arme, og som der vil blive arbejdet med i udviklingsgruppen.



Vi håber at ovenstående har vakt din interesse, og at du kan se igennem med eventuelt lidt transporttid, vi kan i stedet love dig, at du får masser af gode udviklingsmuligheder, fleksibilitet, medbestemmelse og en masse utroligt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, og du får en leder som er nærværende.



Du skal være mere end velkommen til at besøge os, få en kop kaffe og en rundvisning og møde Karina eller jeg. Ring til neuropsykolog Karina på 21195450 eller centerleder Line på 29744450 og hør mere om stillingen, og aftal gerne en dag til en rundvisning.

Vi sidder spændt og venter på din ansøgning, så skynd dig at få den sendt.



Ansøgningsfristen er 20.10.25 kl. 12.00 og samtalerne finder sted 22.10.25, men modtager vi en ansøgning fra en egnet kandidat, vil vi kalde løbende ind.

















INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Rehabiliitering Boligerne, Præstøvej, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fdd444d5-980d-4c53-bea0-b9ebb6e09fc5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet