Neuropsykolog søges til sjældent udbudt stilling på Kildebo neurorehabiliteringscenter 1.1.24 eller snarest.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du neuropsykolog og vægter du muligheden for at påvirke egne arbejdsopgaver, få gode tværfaglige kolleger samt en yderst fleksibel arbejdsplads i udvikling, så læs videre. Kildebo – Center for Neurorehabilitering søger pr. 1.1.24 eller gerne før en neuropsykolog på 32-37 timer.

Kildebo – Center for Neurorehabilitering arbejder med mennesker med erhvervet hjerneskade. Kildebo ligger naturskønt i Faxe Kommune.

På Kildebo er der plads til 11 kursister med moderat til svære følger efter erhvervet hjerneskade. På baggrund af specialiseret genoptræningsplan har de bevilling til døgnrehabilitering efter sygehusindlæggelse.

På Kildebo arbejdes der på at højne det faglige niveau og der prioriteres faglig udvikling, dette gøres for at sikre arbejdsmiljøet for den enkelte medarbejder.

Det betyder at du som Neuropsykolog får indflydelse på din arbejdstidstilrettelæggelse, og en stor fleksibilitet i hvilke arbejdsopgaver du vælger at prioritere. Det vigtigste for personalet på Kildebo er, at du vægter sparring og vidensdeling i dagligdagen.

Kildebo har store ambitioner om at I på sigt bliver to neuropsykologer, og du vil helt naturligt indgå i processen. Kildebo arbejder på i løbet af 2024 at starte op med ambulante forløb, hvor du som neuropsykolog medtænkes i den proces. Ved at være to neuropsykologer på Kildebo gives der mulighed for faglig sparring og udvikling også i forbindelse med kommende ambulante forløb. Du vil du få indflydelse på din rolle som neuropsykolog i det ambulante forløb, og du vil sammen med dine kolleger tilrettelægge forløbene, så de passer ind sammen med de forløb vi har på døgnophold. Som neuropsykolog vil du være i tæt samarbejde med vores kommende audiologopæd.

Forventninger til en neuropsykolog:

  • Du er cand.psych.aut og hvis du er specialist i neuropsykologi, er det en fordel. Hvis du ikke er specialist, udarbejdes der en individuelt tilrettelagt plan med henblik specialisering.
  • Du kan arbejde 32-37 timer.
  • Du vægter faglighed og faglig udvikling højt.
  • Stærk kommunikator og formidler, både mundtligt og skriftligt.
  • Du skal være med til at sikre, at dokumentation lever op til de standarder vores samarbejdskommuner har samt gældende lovgivning.
  • Du skal foretage de neuropsykologiske undersøgelser.
  • Supervision af både mono- og tværfaglige kolleger.
  • Deltage i interne og eksterne møder med samarbejdspartnere.
  • Ser det som en del af dit arbejde, at have ambulante besøg eller andre aktiviteter væk fra matriklen.
  • Har lyst til at deltage i processen i søgningen efter en ny kollega.

Kildebo tilbyder:

  • Et arbejdsmiljø med fokus på det gode samarbejde, både internt på Kildebo, men også med samarbejdspartnere i egen og andre kommuner.
  • En arbejdsplads med stor fleksibilitet i både arbejdsopgaver og arbejdsliv.
  • Stor indflydelse på din arbejdsdag og tilrettelæggelse af opgaver.
  • Mulighed for du kan sætte dit præg i udviklingen af Kildebo.
  • En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor fagligheden og udvikling af kompetencer er i fokus.
  • En god og grundig introduktion med plads til medbestemmelse for introprogrammet.
  • Tydelig og synlig ledelse, som giver plads til at den enkelte medarbejders faglighed kan udvikles.
  • Sparring med kolleger og ledelse.
  • Fagligt engageret kolleger med bred erfaring indenfor neurorehabilitering.
  • En mindre arbejdsplads, hvor alle kender til hinanden.
  • En arbejdsplads med god humor og masser af faglige drøftelser i hverdagen.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og det har gjort dig nysgerrig på Kildebo, så er du velkommen til at kontakte vores Centerleder Line Hertz på linhe@faxekommune.dk eller tlf. 29 74 44 50 for yderligere information. Du er også velkommen til en kop kaffe og rundvisning, mail eller ring til Line for at lave en aftale.

Ansøgningsfristen er 16.11.23 kl. 12.00 og samtalerne afholdes 22.11.23.  Der kaldes løbende ind til samtale, så skynd dig at sende din ansøgning.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=99b929f7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Præstøvej, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920415

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet