Intens samtale med "Karen Blixen" i Vemmetofte Kloster

dato

Mandag den 23. september 2024 kl. 19:30 får Faxe en særlig gæst, når skuespiller Anne Lilballe indtager scenen i Vemmetofte Kloster som Karen Blixen. Kom og hør om Blixens eventyrlige liv og lad dig inspirere af hendes citater og anekdoter.

Kom med til en intens samtale med "Karen Blixen" om at bevæge sig i tre dimensioner, lægge sit liv i skæbnens hænder, kaste sig ud i eventyr og navigere i ukendt land, når skuespilleruddannede Anne Lilballe indtager scenen i rollen som vores verdensberømte storyteller Karen Blixen.

Et liv som pioner og forfatter
Hør om Karen Blixens intense liv som pioner og farmer og om hendes gennembrud som forfatter. Lad dig inspirere af Karen Blixens citater, opbyggende livsmottoer og ordrette anekdoter gengivet, som den eventyrlystne forfatter har fortalt dem.

Unik samtale-salon
Den unikke samtale-salon foregår i Vemmetofte Klosters smukke sal med skuespiller Anne Lilballe i rollen som storytelleren Karen Blixen. Vi skåler naturligvis i "skum" (Karen Blixens ord for bobler).

Artist-Talk
Anne Lilballe har siden 2019 med stor succes optrådt som Karen Blixen med Rungstedlundfondens tilladelse under navnet SKÆBNE HISTORIER rundt om i landet. Der er efterfølgende "Artist-Talk" med mulighed for dialog og spørgsmål.

Praktisk information
Dato: Mandag 23. september 2024
Tid: Kl. 19:30
Sted: Vemmetofte Kloster, Vemmetoftevej 42A, 4640 Faxe
Arrangør: Alle
Hold: 0307

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut