BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
HR Udviklingskonsulent
Bliv en del af Royal Unibrews spændende rejse som vores nye HR Udviklingskonsulent.
Brænder du for HR udvikling, og har du fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rør sig på HR fronten. Motiveres du af en stilling, hvor du selv er med til at sætte præg på indholdet, og hvor du er en aktiv del af en ambitiøs HR afdeling, hvor alle giver et nap med og løfter i flok? Så er der en oplagt karrieremulighed lige her i denne nyoprettede stilling.
Lidt om din nye rolle:
I rollen som HR udviklingskonsulent, er du med til at udvikle og implementere HR initiativer, som understøtter vores forretning og vores strategi.
Dine analytiske evner, din evne til at lede projekter samt din nysgerrighed og lysten til at tænke ud af boksen, bliver afgørende for din succes i denne nyoprettede stilling.
Du vil i din dagligdag aktivt understøtte HR afdelingens indsatser, initiativer og mål, således at disse opnås. Ligeledes fungerer du som projektleder på forskellige HR udviklingsopgaver samt sikrer at proces for HR årshjulet implementeres og struktureres.
I rollen, hvor man i øvrigt refererer til HR Direktøren for Danmark, er vi særligt på udkig efter dig der gerne selv bidrager med forslag, initiativer og som aldrig er bange for selv at smøge ærmerne op og deltage i de daglige opgaver.
Dine primære opgaver bliver at:
- Være ansvarlig for at udvikle nye HR-tiltag i samarbejde med den øvrige HR afdeling.
- Understøtte HR årshjulet både internt i HR, men også ude i organisationen (DK). Det kan eksempelvis være engagement survey, goal setting, performance management osv.
- Medvirke til at udvikle på vores lederuddannelse, talentprogrammer, "den attraktive arbejdsplads" tiltag mv. og implementere disse.
- At analysere HR data med henblik på at identificere værdifulde trends, tendenser og viden som kan understøtte og drive HR agendaen.
- Holde dig orienteret på HR trends og best practice i markedet, så beslutninger træffes på det bedst tænkelige grundlag.
Vi håber, at du kan genkende dig selv i hovedparten af nedenstående ønskeliste:
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for f.eks. HR, HRM, psykologi, kommunikation eller lign.
- Du har mindst 3 års erfaring fra en lignende stilling, eller som HR Konsulent, HR Business Partner eller lign.
- Du brænder for HR og kan ubesværet omsætte strategiske initiativer til konkrete tiltag
- Du er detaljeorienteret, struktureret og en erfaren projektleder
- Du er stærk på kommunikation, er god til at lytte og besidder stor empati
- Du er som person proaktiv, selvkørende og bidrager aktivt til den gode stemning
- Du har erfaring med at drive HR årshjul
- Du er stærk i samarbejde og eminent til at opbygge tillidsfulde relationer
- Du er flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale
Dit nye team: Du bliver en del af et fagligt stærkt HR-team, som består af to HR Partnere, en HR Legal Partner og en HR Operations Specialist.
Vores hverdag er præget af mange samarbejdsområder og snitflader. Vi er ambitiøse og arbejder for at levere målrettet og kvalificeret support til forretningen samt effektiv og sikker drift af høj kvalitet.
En bemærkning fra din nye leder, Christine:
Som vores nye HR Udviklingskonsulent får du en bred portefølje af opgaver og ansvarsområder, hvor du aktivt bidrager til afdelingens mål. Du elsker at arbejde med den brede vifte af HR-opgaver både på taktisk og operationelt niveau, og at du er proaktiv og tillidsfuld i dine relationer. Det er vigtigt for mig, at vi løfter som team, og at alle bidrager til, at vi lykkes med de mål, vi har sat for os selv som afdeling og virksomhed. Man skal kunne lide at have en alsidig hverdag, og der skal altid være plads til grin."
Vi tilbyder:
Du vil komme til at udfolde dine kompetencer i et uformelt miljø med plads til at være lige den person, du er. Vi deler gerne viden samt hjælper og støtter hinanden. Du kan naturligvis se frem til en konkurrencedygtig lønpakke med masser af fordele, herunder alle de drikkevarer du måtte ønske; fra kaffe og the til alt i sodavand, energidrik, juice og vand. Du vil i rollen være en del af HR Danmark og have din daglige gang på vores hovedkontor i Faxe.
Selvfølgelig har vi også en rigtig dejlig frokostordning, god kaffe og alle de andre rammer der skaber en god arbejdsdag. Vi har desuden mulighed for bad og omklædning, hvis du nu skulle være en af dem der f.eks. cykler på arbejde.
Kontakt og ansøgning:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning på vores hjemmeside; her ansøger du ved at trykke på knappen "Ansøg" senest d. 4. februar 2024.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.
Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken. I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed.
Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.
Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada og de baltiske lande. Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ccbe6f06)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Royal Unibrew, Faxe Alle, 4640 Faxe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977295