Hjemmesygeplejerske søges til borgernær indsats i Faxe kommune

Profilbillede
dato

Sygeplejerske til sygeplejeenheden i Faxe kommune

Sygeplejerske til sygeplejeenheden Faxe Kommune

Vi søger ny kollega til sygeplejeenheden, så nu har du en unik mulighed for at komme og arbejde sammen med et helt fantastisk sygeplejerske team, nok "verdens bedste", hvis du spørger os.

Kom og oplev vores smukke kommune med både skov og vand som udekørende sygeplejerske.

Nyder du friheden under ansvar og en afvekslende hverdag, hvor din faglighed kommer i spil, så er det bestemt vores arbejdsplads du skal prioriterer. Vi arbejder benhårdt for at løse vores kerneopgave efter højeste kvalitet.

Både sygeplejen og hjemmeplejen er aktuelt igang med at implementere selvstyrende teams, hvor ejerskab og selvledelse hos medarbbejderne giver arbejdsdage hvor man oplever kontinuitet, medbestemmelse og en større arbejdsglæde, hvilket i den grad kommer vores borgere til gavn.

 Ledeses mantra i både sygeplejen og hjemmeplejen er tillidsbaseret, da det er derigennem vi tror på, at medarbejderen udvikles og trives bedst. 

Vi tilbyder stilling som hjemmesygeplejerske med borgernær sygepleje - akutte opgaver - faglig udvikling - og arbejdsfællesskab med humor og seriøsitet. Der er tale om en fast stilling på 37 t/uge alt. Stillingen er primært i dagvagt, men indebærer også 6-8 vagter (aften eller nattevagter) over 8 uger med arbejde hver 4. weekend. Du har mulighed for medindflydelse på dit grundrul og kan ønske om dine vagter helst skal ligge aften eller nat, så arbejdsliv og privatliv kan hænge bedst muligt sammen for dig.

Vi har stort fokus på fagligheden og har specialistfunktioner som akutfunktion, sygeplejeklinik, kontinensklinik og palliationsteam som leverer ydelser til borgere i eget hjem, på vores sygepleje-klinikker og på de midlertidige pladser. Vi har et gadeteam, hvor én af vores sygeplejersker er en del af dette team.

Opgaverne som hjemmesygeplejerske spænder vidt fra medicindispensering over sårpleje til palliation, dialyse behandling, parenteral ernæring, iv-behandling og smertebehandling. Vi synes det er udfordrende og spændende med de mange forskellige opgaver, som udfordrer vores faglighed. Som hjemmesygeplejerske har vi mulighed for at have borgeren i længere forløb, hvor vi sammen med borgeren kan justerer og tilpasse, så vi sammen skaber de gode borgerforløb og kan følge indsatserne til dørs.

Sygeplejegruppen deltager i triagering samt spiser frokost sammen med hjemmeplejegrupperne, hvor vores fælles faglige dialoger er super vigtige for borgerforløbene og hvor din faglighed og uddannelse som sygeplejerske kommer i spil. Sygeplejen arbejder kontinuerligt på at skabe og vedligeholde et tæt samarbejde med hjemmeplejens 4 teams med henblik på at skabe kontinuitet samt et højt fagligt niveau til gavn for Faxe Kommunes borgere. 

Vi er gode til den faglige sparring internt i sygeplejeenheden og har fokus på læringsmiljøet – både for vores sygeplejestuderende, men også på vores eget læringsmiljø.

Der er løbende undervisning og brush-up kurser for sygeplejerskerne internt i kommunen, så vi holder os opdateret på sidste nye viden. Når vi deltager på eksterne kurser, er der krav om planlagt tilbagemelding til kolleger i sygeplejeenheden, så vi deler vores viden.

Vi har ofte mange bolde i luften, som kræver overblik, handlekraft og prioriterings- og samarbejdsevner hele døgnet rundt.

Vi er gode til at hjælpe hinanden og får tilbagemeldinger om, at vi er gode til at inkluderer nye kolleger, så man hurtig oplever sig som en del af teamet. Du får tilknyttet din egen Buddy, som har til opgave at medvirke til, at du hurtigt bliver integreret i enheden. Vi har foruden et introprogram, som tilpasses til dig og dit behov for kompetenceafklaring inden for den kliniske sygepleje - også onboardingssamtaler med dig og vores leder , for at sikre at du kommer "godt ombord".

Vi er optaget af at skabe den gode arbejdsplads, hvor vi i tæt samarbejde med ledelsen sætter fokus på det daglige arbejdsmiljø.

Vi er til for borgerne og arbejder hver dag med at spille hinanden gode, spørge nysgerrigt ind og se muligheder, så der skabes mening – både hos borgeren og hos kollegaen.

Løn efter overenskomst med DSR. Som noget nyt har vi indført løntillæg efter kompetenceniveau.

Om dig:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Gerne erfaring fra både primær og sekundærtjeneste
  • Gerne klinisk vejleder (eller lyst til uddannelsen)
  • Gerne interesse for at arbejde med UTH’er
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og favner at skulle tænke hele vejen rundt om borgeren og du er ikke bange for at bede om hjælp og sparring
  • God til positiv relation-skabelse – både med borgere og kolleger
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
  • Godt overblik i en travl hverdag
  • Forstår at reflektere over egen praksis (fagligt og personligt)
  • Har lyst til at dele ud af din viden og dygtiggøre dig selv.


Vil du vide mere om jobbet
Kontakt distriktsleder af sygeplejeenheden Trine Benzner på telefon 24898316 for yderligere oplysninger.
Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn efter kvalifikationer.

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ebdd5098)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Præstøvej, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110491

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet