Den 4. januar i år blev et ægtepar i Faxe Ladeplads ofre for et groft hjemmerøveri. Få dage efter hændelsen blev en 27-årig mand anholdt i Sverige efter et godt og tæt samarbejde med svensk politi.
Den 27-årige mand er nu blevet udleveret til Danmark og skal fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved torsdag klokken 11.00. Anklagemyndigheden forventes at anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.