Category Development Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Category Development Manager (marketing) – kom og vær en del af en succes!

Til et længere vikariat (ca. 1 år) i forbindelse med barselsorlov søger vi en Category Development Manager, som vil være med på vores hold.

Du får chancen for at arbejde hele vejen fra skabelsen af indsigter til udvikling af de løsninger, kunderne møder ude i butikkerne

I dette job kommer du ikke alene til at arbejde med en masse topbrands, der er kendt af alle danskere – feks. Faxe Kondi, Pepsi, Royal Beer, Heineken, Anarkist, Shaker og Nohrlund. Du kommer også til at arbejde systematisk med at skabe kommercielle markeds- og forbrugerindsigter – og samtidig få mulighed for at omsætte det til løsninger og målbare resultater.

Bredt og spændende ansvar hele vejen fra analyser til udvikling af løsninger

 

Som Category Development Manager indgår du i Insights & Category Management teamet, som er en del af marketingafdelingen. Teamet har ansvaret for forbruger-, shopper- og markedsindsigter samt category- og space management på tværs af alle drikkevare- og snacks kategorier på det danske marked.

I samarbejde med salg og marketing skaber vi fundamentet for vækst i vores kategorier – hele vejen fra de indledende analyser til udarbejdelse af konkrete løsninger. Vi skaber det fact-baserede grundlag for vores samarbejde med kunderne om produkterne plads og placering i butikkerne (space management) – og i nogle tilfælde samarbejdet omkring hvordan hele kategorien skal sammensættes og præsenteres for forbrugerne (category management) med henblik på at skabe vækst.

De spørgsmål, vi bidrager til at besvare inkluderer fx: Hvordan skal en specialølsafdeling i en butik se ud? Hvordan gør vi den både nem at navigere i og inspirerende at shoppe i? Hvordan udbygger vi vores markedslederskab i sodavand? Hvordan sikrer vi, at den buldrende vækst i energidrik fortsætter? Hvordan vækster vi vores andel på juleøl, og hvordan sikrer vi, at Faxe Kondi får den plads på hylden, som den fortjener? Det er nogle af de spørgsmål, du er med til at finde svar på.

Du kommer til at arbejde med:

 

  • Category management – udvikling af vores kategorier og stærke brands sammen med teamet, Key Account Managers, salgsledelse og marketing
  • POS datahåndtering (i Catman Solution) – sikre at butikkernes salgsdata er korrekte ved at opdatere, vedligeholde samt udvikle systemet
  • Løbende opdateringer og rapportering til interne interessenter
  • Space management – udarbejdelse af space/planogrammer
  • Udarbejdelse af analyser og efterfølgende præsentationer med konklusioner og anbefalinger
  • Forbrugerundersøgelser
  • Deltagelse i større kunderelaterede kategoriprojekter
  • Udvikling af nye værktøjer, fx i Excel og PowerBI samt evt. big data platforme

Til at løse opgaverne arbejder vi med forskellige facts-baserede analyseværktøjer som f.eks. markedsdata (bl.a. Nielsen data), kampagnedata (bl.a. Tilbudsdata) samt forbruger- og shopper værktøjer og -undersøgelser.

Din nye arbejdsplads er Royal Unibrew’s hovedkontor i Faxe – når du ikke arbejder hjemmefra, for vi har selvfølgelig fleksibilitet. 

 

Det forestiller vi os om dig

Vi leder efter dig, der har et par års relevant erhvervserfaring. Du har forståelse for, at jobbet indeholder såvel rutineopgaver som langsigtede strategiske udviklingsopgaver og alt midt i mellem, men alle er lige vigtige og håndteres med samme professionalisme. Vi håber også, at du er kreativ og vil være med til at udvikle nye metoder og værktøjer, fx med afsæt i nye teknologiske muligheder. Du kommer til at arbejde i hele værdikæden fra analyse til løsning via direkte dialog med kunderne, derfor er det vigtigt, at du motiveres af mange forskellige typer af opgaver indenfor området. Derudover rummer dit CV:

 

  • Uddannelse som cand.merc. eller lignende
  • Nysgerrig og med et stærkt analytisk mindset
  • Evne for både at knuse tal og omsætte opnåede indsigter i løsninger
  • Evne for at formidle kompleks viden på en forståelig måde, bl.a. via visualisering
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • MS Officepakken er en selvfølge (gerne superbruger i Excel)

Herudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til FMCG, har erfaring i brug af Nielsen data samt projektledelseserfaring.

Sidst men ikke mindst er du en holdspiller, der gerne bidrager til den gode stemning både i og udenfor teamet.

 

Strategic Insights – dit nye team

Vi er et lille team, som er en del af Marketing & Business Development, som i alt består af ca. 35 gode kolleger. Du kan glæde dig til at komme ind på en fantastisk arbejdsplads, hvor stemningen er i top, og hvor vi tænker som et hold. Vi er en meget agil organisation, og der er ikke langt fra tanke til handling.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside senest d. 18. februar 2024.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Category Manager, Peter Føhrby på 2923 0640, eller Head of Strategic Insights, Kasper Andreasen på 2878 0001.

 

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken. I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed.

Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.

Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada og de baltiske lande. Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=895b3e38)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Royal Unibrew, Faxe Alle, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984622

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet