Business Unit Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Business Unit Manager Off-Trade
Vil du være del af Danmarks mest spændende C25 virksomhed?

Har du nogle års FMCG-erfaring fra en KAM- eller BUM-rolle, og kunne du tænke dig at udfolde dit talent i en C25 virksomhed, der oplever historisk succes og vækst med fuldt tryk på alle cylindre? Du skal selvfølgelig også have lyst til at være del af et fantastisk team, der tre år i træk har været topscorer i kundetilfredshedsmålinger. Og så skal du dele vores grundopfattelse om, at tingene ikke skal gøres sværere end de er. Vi får en god idé, og fordi vi sidder på hovedkontoret helt tæt på alle de vigtige beslutninger og interessenter, kan vi handle hurtigt på den. Og det gør vi.

Kundeansvar fra strategi over konceptudvikling til løbende optimeringer

Som Business Unit Manager er dit overordnede mål lønsomhed og vækst. Du ved imidlertid alt om, at vejen dertil går gennem gode og langvarige relationer baseret på gensidig tillid. Kunderne er kædekontorer i detail i hele Danmark. Dit ansvar dækker både vores drikkevarer og Lays’ snacksortiment, som vi forhandler som del af vores partnerskab med PepsiCo. Du lægger kundestrategien, og du eksekverer hands-on med back up fra blandt andre controllere og marketing. Dine primære opgaver bliver at:

  • Lægge strategien for din portefølje af kædekunder
  • Udvikle nye koncepter og salgsfremmende initiativer – i dialog med kunderne
  • Have fingeren på pulsen ift. performance og løbende optimere salgsfremmende indsatser
  • Udarbejde kundepræsentationer, gennemføre kundemøder og følge op
  • Udarbejde business cases – i samarbejde med f.eks. marketing og controller
  • Bygge netværk internt – bl.a. til regionschefer og kolleger i marketing og økonomi
  • Levere performance og resultater

Din nye arbejdsplads er på vores hovedkontor i Faxe, hvor du bruger din tid, når du ikke er ude hos kunderne.

Flere års erfaring som KAM eller BUM inden for FMCG

At du vil vinde og give konkurrenterne max baghjul, tager vi for givet. Du kan derfor også skabe de nødvendige relationer, og så har du selvfølgelig styr på detaljerne, og ved hvor fejlene kan gemme sig. Som del af en meget handlingsorienteret organisation, skal du kunne arbejde hands-on for at få ting til at ske. Da vi har kraftig, international vækst skal du også trives med løbende forandringer. Derudover rummer dit CV:

  • En uddannelse som cand.merc., HD eller lignende
  • Nogle års erfaring som KAM eller BUM inden for FMCG
  • Gode evner inden for Excel og PowerPoint – og IT generelt
  • Gode engelskkundskaber, mundtligt og skriftligt

Dit nye team

Du vil indgå i det danske Off-Trade salgsteam, hvor dine nærmeste kolleager vil være andre Business Unit Managers samt support og operations. Vi har stor forretningsmæssig succes, og det tror vi mere end noget andet skyldes, at vi tænker og handler som et HOLD. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest er en ægte holdspiller. Det betyder mere konkret, at du ikke er bange for at dele din egen viden og spille dine kolleger bedre.

Du kan se frem til at komme ind i et meget positivt og åbent miljø, hvor vi også har det godt og sjovt sammen.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV ved at klikke på "Ansøg". Ansøgningsfristen er 15. oktober 2023.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Customer Director, Off-Trade, Christian Saugsted på telefon 2810 6782.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken.

I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed. Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.

Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada og de baltiske lande. Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=19b02d79)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Royal Unibrew, Faxe Alle, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914788

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet