BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Business Development Manager – med interesse for CSR
Royal Unibrew er på udkig efter en passioneret og erfaren Business Development & CSR Manager til at styrke vores position som branchens førende inden for bæredygtig udvikling og forretningsvækst. I vores Marketing & Business Development team, arbejder vi sammen mod fælles mål og går altid efter at levere det absolut bedste resultat.
Lidt om din nye rolle:
Som Business Development Manager for Danmark vil du blive en nøglespiller i at identificere og analysere forretningsmuligheder. Du vil være ansvarlig for at drive strategiske prioriteter og strategier i den danske organisation; herunder vores mission om bæredygtig omstilling.
Dine primære opgaver bliver:
- Overvåge og koordinere strategisk vigtige projekter og dele af større koncernprojekter.
- Udarbejde strategioplæg, præsentationer og beslutningsoplæg, understøttet af analytiske opgaver.
- Identificere forretningsmuligheder og bæredygtige udviklingsområder.
- Analyse og nedlukning af ikke-bæredygtige koncepter og produkter.
- Rådgive den danske ledelse om forretningsudvikling og grøn omstilling.
- Deltag i tværorganisatoriske projekter med fokus på forretningsudvikling og bæredygtighed.
- Tæt samarbejde med Group CSR Director & QA Manager og rapportere fra den danske forretning.
Vi håber du genkende dig selv i hovedparten af vores ønskeliste her:
- Du har en kommerciel eller økonomisk videregående uddannelse.
- Erfaring med forretningsudvikling og kommercielle muligheder.
- Evner at omsætte indsigter til kommercielle muligheder.
- Erfaring med research og analyseopgaver.
- Projektledelseserfaring.
- Taler og forstår dansk og engelsk.
- Meget stærke, analytiske evner samt selvstændig, struktureret og målrettet.
- Udviklings- og resultatorienteret med god kommerciel forståelse.
- Stærk kommunikator med et positivt mindset og stærk på samarbejde med hele forretningen.
- Strategisk tænkende med evnen til at løse daglige opgaver.
Du vil desuden arbejde en del med vores CSR projekter, for vores danske organisation og rådgive ledelsen om bæredygtighed samt sikre at vores processer og produkter udvikles i tråd med vores værdier.
Hvorfor vælge os som din nye arbejdsplads:
Du vil komme til at udfolde dine kompetencer i et uformelt og afslappet miljø med plads til at være lige den person, du er. Vi deler gerne viden samt hjælper og støtter hinanden. Du kan naturligvis se frem til en konkurrencedygtig lønpakke med masser af fordele, herunder alle de Faxe Kondi Boosters/Cult/Rockstar/ du kan drikke.
Selvfølgelig har vi også en rigtig dejlig frokostordning, god kaffe og alle de andre rammer der skaber en god arbejdsdag. Vi har desuden mulighed for bad og omklædning, hvis du nu skulle være en af dem der f.eks. cykler på arbejde.
Vi arbejder også ud fra en meget fleksibel model, som vi tilpasser helt efter behovene. Så du behøver altså ikke at bo tæt på vores hovedkontor i Faxe for at kunne løse dine opgaver.
Kontakt og ansøgning:
Har vi fanget din interesse, så ansøg venligst på vores hjemmeside ved at trykke på knappen "Ansøg" senest d. 15. januar 2024.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Marketing & Digital Director Michala Svane på telefon +45 22 23 73 88.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.
Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken.
I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed. Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.
Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada og de baltiske lande. Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4741cd8c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Royal Unibrew, Faxe Alle, 4640 Faxe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964716