Brand Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Brand Manager – Regional øl  

Vil du arbejde med brand management og styrke vores lokale ølmærker? 

Hvis du har lidt erfaring inden for marketing, og er klar til at påtage dig ansvaret for markedsføringen og aktiveringen af Royal Unibrew's regionale ølmærker, herunder Albani og Ceres, så er dette din chance. 

Du kan se frem til at blive del af en virksomhed, der oplever massiv vækst og succes. Det tror vi selv skyldes, at vi ikke gør tingene sværere, end de er. Får vi en god ide, er der hos os meget kort vej fra tanke til handling. Med andre ord får du chancen for at prøve egne ideer af. Stillingen er en entry level position i en virksomhed, hvor der er er mange muligheder for at udvikle dig. 

Brand management & aktivering i både on- og offtrade  

Vi søger en passioneret kandidat til at styrke vores stærke lokale ølmærker, hvor vores store portefølje af musik- og fodboldsponsorater b.la. bliver et af dine værktøjer.  

I tæt dialog med Mainstream Beer Manageren samt regionale stakeholders tilpasser du strategien og forvandler ideer til nye produkter, designs, kampagner og sponsorbegivenheder. Dine primære opgaver bliver at:  

  • Udarbejde og eksekvere på kort- og langsigtede marketingsplaner, inkl. produktinnovation 

  • Udvikle go-to-market strategier per kanal i tæt samarbejde med trade marketing-teamet og salg 

  • Udvikle og styre kampagner i både on & off-trade  

  • Aktivere vores sponsorater inden for sport og musik 

  • Deltage i projekter med salg og samarbejdspartnere for sikre iscenesættelsen af the point of sales  

  • Levere på de årlige fastsatte vækst-KPI’er og styring af marketingbudgettet på dine brands 

  • Pleje/motivere dine regionale stakeholders via typisk 3-4 månedlige besøg til vores andre lokationer  

Din nye arbejdsplads er Royal Unibrew’s hovedkontor i Faxe, og der følger naturligvis en bilordning med dette job. 

Cand.merc. eller HD med nogle års erfaring og stor ja-hat på hovedet 

Du kommer ind i en meget uformel organisation, hvor gode relationer og personlig dialog er en grundlæggende del af kulturen. Det kræver, at du med en slidt kliché kan gå ind i folk med træsko på, uanset deres titel, arbejdsfelt eller geografi. Da du får bolden og mandatet, skal du have lige dele mod og idekraft til at forvandle potentielle problemer til enkle løsninger.  

Du skal have gå på mod, gerne have interesse for sport og musik, og så skal du selvfølgelig også helt personligt være eksponent for det gode humør og kunne trives i et team med masser af øl-humor.

Derudover rummer dit CV: 

  • Uddannelse som cand.merc. HD eller lignende  

  • Marketingerfaring fra første job eller studiejob 

  • Solid analyseerfaring – meget gerne med kendskab til Nielsen Answers og BI 

  • God forståelse for både digital og analog markedsføring – og samspillet  

  • Erfaring med udarbejdelse af effektive POS-elementer 

  • Erfaring med at udarbejde og fremlægge business cases og kampagneplaner  

  • Flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk 

  • God på MS Office pakken, primært Excel og PowerPoint 

Dit nye team 

Du får seks kompetente kolleger i vores stærke ølteam, hvoraf de fleste er brand managers som dig selv, så du har optimale muligheder for sparring og vidensdeling. Teamet er en del af Marketing på ca. 35 gode kolleger i alt, der tilsammen dækker hele vejen rundt om marketingpaletten.  

Lige så vigtigt – eller i virkeligheden endnu vigtigere: Du kan se frem til at komme ind på en virkelig god arbejdsplads med super sammenhold og masser af plads til at have det sjovt sammen.  

Kontakt og ansøgning 

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er den 15. April, 2024.  

Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. 

  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mainstream Beer Manager Christian Lund-Martorell på telefon 26782126. 

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.

Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken.

I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed. Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.

Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada, Holland og de baltiske lande.

Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=588961a0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Royal Unibrew, Faxe Alle, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021342

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet