Voldsom hændelse på Havnevej i Faxe Ladeplads

dato

Tirsdag aften ved 20.30-tiden opstod der tumult mellem to mænd på Havnevej i Faxe Ladeplads efter en uoverensstemmelse. En 29-årig mand angreb tilsyneladende den anden mand flere gange i hovedet med en flaske og knuste flere ruder i den forurettede mands bil.

Den forurettede mand blev efterfølgende kørt til sygehuset for behandling af sine skader. Politiet blev tilkaldt, og en patrulje fandt tidligt på natten frem til den 29-årige, som blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold og hærværk.

Den 29-årige fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Næstved senere i dag.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi