Tricktyveri, fire aktivister og et færdselsuheld.

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE: Tricktyveri på Schweizerpladsen

En 79-årig kvinde fra Slagelse var mandag lige omkring klokken 12.00 udsat for et tricktyveri. Det skete, efter at kvinden havde hævet kontanter i hæveautomaten ved Sydbank på Schweizerpladsen. Her blev hun kontaktet af et udenlandsk par, som spurgte om vej til sygehuset og om hjælp til bybusserne. Den 79-årige hjalp venligt, men kort efter opdagede hun, at hendes pung med kontanter og personlige papirer var væk fra tasken, som hun havde haft om halsen.

De to tyve beskrives som:

A: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 30-40 år, omkring 162-165 cm høj. Han var buttet af bygning og havde solbrud hud og et sort skæg på hagen og under næsen. Han talte engelsk. Han havde en sort kasket og en hvid T-shirt på

B: Kvinde, østeuropæisk af udseende, ca. 30-35 år og 160 cm høj. Hun var almindelig af bygning og var hvid i huden. Hun havde brunt, langt hår og var formentlig gravid. Kvinden talte engelsk. Hun havde et tørklæde, som var bundet i nakken, en blå stribet T-shirt og nederdel til under knæet på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set tyveriet. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

SKÆLSKØR: Fire personer anholdt

Mandag klokken 12.05 fik politiet en anmeldelse om, at aktivister havde bundet en ribbåd fast til ankerkæden til et skib, der lå for anker nord for Agersø. Da politiet ankom i to både, fik aktivister først anvist en anden plads – på land – til demonstrationen, men de ville ikke umiddelbart rette sig efter politiet. Herefter fik de et påbud om at forlade stedet, hvilket de ikke efterkom. Politiet frigjorde båden og kunne herefter uden problemer anholde fire personer, som blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 293, stk. 2, der handler om hindring af andres ret. De anholdte – tre kvinder i alderen 22-28 år og en 26-årig mand – blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen mandag aften.

 

SLAGELSE: Færdselsuheld ved Gyldenholm

Slagelse Landevej var mandag eftermiddag spærret i nogle timer efter et færdselsuheld. En lastvogn med en 38-årig mand fra Sakskøbing som fører stødte ind i en personbil, som ventede på fri bane til et venstresving. Personbilen havde en 64-årig mand fra Fuglebjerg ved rattet, og den blev skubbet over i den modgående vejbane, hvor den stødte ind i en anden personbil med en 60-årig mand fra Slagelse som fører. Den 60-årige og den 64-årige blev kørt til sygehuset i Slagelse, og politiets bilinspektør undersøgte uheldsstedet, inden vejen blev åbnet igen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Slagelse Bøstrupvej Fredag klokken 16.00 – mandag klokken 8.00 En skruemaskine af mærket Dewalt, en vinkelsliber og to lægtehammere

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Holeby Nystedvej, Skottemarke Mandag klokken 8.22-9.52 ATK 92 1 80 km/t 106 km/t -
Holeby Nystedvej, Skottemarke Mandag klokken 13.05-14.05 ATK 85 3 80 km/t 118 km/t Et klip
Nykøbing Nykøbingvej, Horreby Mandag klokken 6.09-9.00 ATK 274 5 50 km/t 66 km/t -
Næstved Slagelsevej Mandag klokken 7.43-13.20 ATK – bestilt færdselskontrol 1065 69 50 km/t 90 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Rødby Sydmotorvejen Mandag klokken 16.16-18.07 ATK 280 7 110 km/t 151 km/t Et klip
Skælskør Park Alle Mandag klokken 17.13-19.30 ATK 43 - - - -
Skælskør Sorøvej Mandag klokken 14.51-16.26 ATK 55 6 50 km/t 73 km/t Et klip
Slagelse Sdr. Ringgade Mandag klokken 10.01-16.15 ATK 1715 1 60 km/t 72 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Nykøbing Gedser Landevej Mandag klokken 16.10-17.40 Fire blev målt til at køre så hurtigt, at det givet et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 99 km/t
Nykøbing Kørvelvænget Mandag klokken 14.20-14.50 En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen
Nykøbing Nr. Boulevard ved Cementen Mandag klokken 14.51-15.51 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Nykøbing Nr. Boulevard ved Cementen Mandag klokken 18.20-19.20 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Marielyst Marielyst Strandvej Tirsdag klokken 0.32 21-årig kvinde fra Vordingborg Spirituskørsel
Rødbyhavn Udrejsefeltet Mandag klokken 16.00 40-årig mand fra Faxe Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi