Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Faxe - torsdag den 3. december

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE: Påvirket kvinde kørte bil uden førerret

I forbindelse med en almindelig patruljering standsede to betjente i går klokken 10.58 en 36-årig kvinde fra Slagelse, da hun kom kørende i bil ad Klostergade i Slagelse. Det viste sig, at hun virkede påvirket af euforiserende stoffer, og så var hun også frakendt retten til at køre bil. Desuden havde den bil, hun kørte i, nogle nummerplader på, som tilhørte en anden bil. Så hun blev anholdt og sigtet for alle forholdene.

 

SLAGELSE: Beslaglagt knallert

I går klokken 11.15 standsede politiet en 19-årig mand fra Slagelse, da han kom kørende på knallert på en noget hurtig ad Korsgade i Slagelse. Da det ikke var første gang, at han var blevet standset på en knallert, der kunne køre hurtigere end tilladt, blev knallerten beslaglagt, og den 19-årige fik en sigtelse efter færdselsloven.

 

NYKØBING F.: Mand ville ikke forlade butik

Politiet fik i går klokken 11.24 en opringning fra en butik i Nykøbing F., hvor en kunde havde fået besked om at han skulle forlade butikken, da der ellers ville være for mange personer i lokalet i forhold til corona-reglerne. Men det ville han ikke. Derfor kom en politipatrulje til stedet og forklarede ham, at han ikke kunne være i butikken, og at han i stedet skulle forlade stedet. Det gjorde han så.

 

KORSØR: Trafikkontroller

Onsdag mellem klokken 13.45 og 16.30 havde betjente fra politiets færdselsafdeling kontrol af færdslen flere steder i Korsør. Det resulterede i at en blev sigtet for at have to forskellige, afmeldte nummerplader på sin bil, en for ikke at have registreret eller forsikret sin knallert, og en for ikke at have sikret sin bil.

Desuden målte politiet hastigheden på Tårnborgvej med den automatiske trafikkontrol mellem klokken 13.47 og 16.34. Her var der 980 som passerede i nordlig retning, og af dem kørte 10 hurtigere end de 50 km/t, der er tilladt på stedet. Den hurtigste blev målt til 66 km/t, så ingen står til et klip i kørekortet.

 

SLAGELSE: Politiet fandt 29 kanonslag og amfetamin

Efter et tip ransagede politiet i går en lejlighed i nærheden af stationen i Slagelse. Her blev der fundet hele 29 kanonslag og noget amfetamin, og en 33-årig mand fra byen blev sigtet efter fyrværkeriloven og efter lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: To mænd sigtet for vold

I går klokken 18.58 blev en 21-årig mand tilsyneladende umotiveret overfaldet af to jævnaldrende mænd på Parkvej i Næstved. De to mænd sprang ud fra en bil og slog den 21-årige med knytnæver i ansigtet. Ud fra gode vidneudsagn fik politiet imidlertid et par timer senere fat i to mænd på hhv. 19 og 20 år fra hovedstadsområdet, som begge blev anholdt og sigtet for vold.

 

FAXE: Mand fremstilles i grundlovsforhør efter påkørsel

I går aftes klokken 19.42 kom en hvid bil kørende ad Ny Strandvej i Faxe. Formentlig på grund af uopmærksomhed kørte bilen pludselig ind på cykelstien, hvor den ramte en mandlig hundelufter, som kom slemt til skade. Føreren af bilen holdt stille et øjeblik, men kørte så fra stedet. Flere vidner havde overværet påkørslen, og der blev med det samme tilkaldt hjælp. Den tilskadekomne blev transporteret til rigshospitalet til behandling for sine skader. Gennem vidneforklaringer fandt politiet klokken 20.35 frem til føreren af bilen. Det drejer sig om en 56-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt og sigtet i sagen. Han bliver fremstillet i dag klokken 11 i grundlovsforhør ved retten i Næstved.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Skovbrynet Lejl. Onsdag kl. 14:00 Briller
Sorø Priorgade Lejl. Torsdag kl. 03:50 Intet stjålet
Store-Merløse Merløsevej Hus Søndag d. 29/11-20 kl. 19:00 – mandag d. 30/11-20 kl. 14:30 Motorsav
Toreby L. Toreby Skibeholt Hus Søndag d. 22/11-20 kl. 10:00 – onsdag d. 02/12-20 kl. 15:00 Intet stjålet
Vordingborg Dagmarsvej Lejl. Fredag d. 27/11-20 kl. 19:00 – 28/11-20 kl. 08:00 El-værktøj

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dannemare Græshavevej Onsdag kl. 9.22 – 11.15 ATK – bestilt færdselskontrol 55 3 50 km/t 66 km/t -
Haslev Køgevej Onsdag kl. 09:42 – 13:30 ATK 317 27 50 km/t 73 km/t 1 klip
Korsør Tårnborgvej Onsdag kl. 13:47 – 16:34 ATK 980 10 50 km/t 66 km/t -
Rønnede Grunderupvej Onsdag kl. 7.47 – 8.47 ATK – bestilt færdselskontrol 30 0 - - -
Søllested Rødbyvej Onsdag klokken 6.27 – 8.45 ATK – bestilt færdselskontrol 196 4 60 km/t 81 km/t -

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Klostergade Onsdag kl. 10:58 36-årig kvinde fra Slagelse Narkokørsel
Slagelse Sorøvej Onsdag kl. 22:28 24-årig mand fra Stenlille Narkokørsel

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Fensmark Villavej ved Holmegaardskolen Onsdag kl. 9.34 – 10.11 BESTILT KNALLERTKONTROL: 12 knallerter blev kontrolleret – alt var i orden.
Korsør Ukendt Onsdag kl. 13:45 – 16:30 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL: 1 sigtet for at have monteret to forskellige nummerplader, som begge var afmeldt. Derudover var køretøjet hverken registreret eller forsikret. 1 sigtet for ikke at have registret eller forsikret lille knallert. 1 sigtet for ikke at sikre sit køretøj.
Næstved Garderhusarvej Onsdag kl. 8.40 – 9.25 BESTILT KNALLERTKONTROL: 9 knallerter blev kontrolleret – alt var i orden.
Slagelse Ukendt Onsdag kl. 18:00 – 20:15 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL: 15 køretøjer standset og kontrolleret. 2 sigtet for hastighedsforseelser der udløste klip.
Slagelse Antvorskov Alle Onsdag kl. 10.41 – 11.59 BESTILT FÆRDSELSKONTROL: 14 køretøjer standset og af dem fik to en sigtelse for ikke at bruge styrthjelm, en for ikke at have førerret til knallert og en for at køre på en knallert, der kunne køre hurtigere end tilladt.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi