Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Faxe - torsdag den 10. december

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

COVID19-tilsyn med fokus på de tre "lukkede" kommuner

Politiet fortsætter indsatsen med tilsyn med, at coronarestriktionerne bliver overholdt i forretninger, restauranter, indkøbscentre og i bybilledet i det hele taget. I det forløbne døgn, hvor der jo trådte ekstra skærpede restriktioner i kraft i Faxe, Vordingborg og Slagelse kommuner, har politiet gennem et ekstraordinært, koordineret fokus i netop disse kommuner gennemført en lang række tilsyn. Ingen af de steder, hvor politiet var forbi, blev der fundet uregelmæssigheder eller forhold, der gav anledning til påtale.

Tilsynene fortsætter de næste dage.

 

SLAGELSE: Motorkørsel forbudt

Igennem nogen tid har industrikvarteret omkring Japanvej/Kinavej/Asiensvej i Slagelse været plaget af forskellige former for gaderæs, hvor bilglade mennesker er mødtes – ikke bare for at sparke dæk, men også for at køre ræs med støj- og røggener til følge. Det har bidraget til utrygheden i området, ligesom politiet ved kontroller på stedet har kunnet konstatere forskellige færdselslovsovertrædelser.

Nu er der imidlertid sat skilte op i området, så motorkørsel fremover er forbudt i tidsrummet fra klokken 22.00-2.00. Forbuddet gælder alle dage i nattetimerne. Det er Slagelse Kommune, der er vejmyndighed, og forbudstavlerne er sat op efter politiets godkendelse af skilteplanen. Og mon ikke politiets beredskabspatruljer lader vejen falde forbi for at tjekke, at forbuddet bliver respekteret?

 

SLAGELSE: Bøde for at have kanonslag i bilen

En politipatrulje rykkede onsdag formiddag ud til en adresse lidt uden for Slagelse. Det skete efter et tip om, at der kunne være ulovligt fyrværkeri på stedet. Det viste sig at være rigtigt, for i en bil blev der fundet et ulovligt kanonslag, som blev konfiskeret, og den 19-årige beboer på stedet blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Han står nu til en bøde på 2.000 kroner for overtrædelsen.

 

VORDINGBORG: Afsted på en hurtig knallert

Færdselspolitiet standsede onsdag klokken 11.47 en knallertkører, der kom kørende lige vel hurtigt på Næstvedvej uden for Vordingborg. Det var en 37-årig mand fra byen, og en kontrol af knallerten på et rullefelt dokumenterede, at den kunne køre væsentlig hurtigere end tilladt. Den 37-årige blev sigtet for at køre på en hurtig knallert, og da det var anden gang inden for tre år, han blev nappet på en ulovlig knallert, blev knallerten beslaglagt på stedet.

 

HASLEV: 18-årig sigtet for vold

Et skænderi mellem to kærester endte onsdag med, at en 18-årig mand fra Haslev blev anholdt og sigtet for vold. Det skete på en adresse i Haslev, hvor den 18-årige var oppe at skændes med sin 17-årige kæreste, og hvor hun blandt andet var blevet bidt i hånden. Den 17-årige pige blev kørt til skadestuen til undersøgelse, og den 18-årige blev anholdt klokken 18.58. Han blev sigtet og afhørt indledningsvis til sagen, og klokken 19.58 blev han løsladt igen.

 

VORDINGBORG: 19-årig sigtet for at sælge hash

På baggrund af flere anmeldelser om utryghedsskabende adfærd og muligt salg af stoffer i byen, gik to politibetjente fra lokalpolitiet onsdag aften blandt andet i Algade i Vordingborg, og ved et solcenter bemærkede de, at der sad en mand indenfor – men der var ikke nogen kunder i kabinerne i solcenteret i øvrigt. Det var en 19-årig mand fra Vordingborg, som havde noget røde øjne og virkede påvirket af stoffer. Da han blev undersøgt nærmere, fandt betjentene ud af, at han havde 45 små poser med i alt 56 gram hash, en klump på seks gram, et par telefoner og et kontant beløb på sig. Den 19-årige blev herefter anholdt klokken 20.15 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.59.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Munke Bjergby Kirkebakkevej Hus Onsdag klokken 09.40 – 22.20 Smykker
Slagelse Arizonavej Hus Onsdag klokken 01.00 – 08.00 Pung med kontanter og personlige papirer, en guldmetallic Toyota RAV4 personbil med reg.nr. AA42933 og bundstykke til riffel
Slagelse Tordenskjoldsgade Hus Tirsdag klokken 15.00 – onsdag klokken 09.00 Værktøj

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Vordingborg Københavnsvej Onsdag klokken 19.16 – 20.17 Højhastighedskontrol: 3 sigtet for at køre så hurtigt, at det udløser et klip i kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Karise Køgevej Onsdag klokken 08.13 – 11.30 ATK 436 11 70 km/t 99 km/t 2 klip
Korsør Tårnborgvej Onsdag klokken 17.42 – 19.31 ATK 254 11 50 km/t 69 km/t 1 klip
Nykøbing F. Gaabensevej i Stubberup Onsdag klokken 05.50 – 12.00 ATK 2963 33 60 km/t 89 km/t 1 klip og 1 betinget frakendelse
Næstved Hjorthøjvej Onsdag klokken 15.19 – 16.20 ATK 17 1 50 km/t 61 km/t -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Borre Klintevej Torsdag klokken 01.50 56-årig mand fra Borre Spiritus- og narkokørsel
Haslev Norgesgade Onsdag klokken 13.35 26-årig mand fra Ringsted Spiritus- og narkokørsel. Den 26-årige havde en lille klump hash på 0,3 gram på sig sammen med en joint, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Næstved Ringstedgade Torsdag klokken 02.20 41-årig mand fra Bylderup Bov Spirituskørsel
Præstø Næstvedvej Torsdag klokken 04.55 32-årig mand fra Mern Narkokørsel

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi