Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Faxe - tirsdag den 1. juni

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

BANDHOLM: Trussel på livet

Længere tids skærmydsler mellem en 64-årig mand fra Bandholm og en 51-årig mand fra Maribo eskalerede mandag morgen klokken 06.38, da den 51-årige mand dukkede op på den 64-åriges adresse med en åben dunk benzin og en lighter. Forinden havde han truet den 64-årige med at brænde hans hus af. Den 51-årige begyndte derefter at stable havemøbler op af husmuren indtil den 64-årige greb ind, bevæbnet med et støvsugerrør. Da politiet ankom viste det sig at den 51-årige var ankommet til stedet i bil selvom han havde en promille væsentlig over det tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og trusler på livet.

 

NÆSTVED: Sigtet for blufærdighedskrænkelse

En 55-årig mand blev går 16.43 sigtet for blufærdighedskrænkelse efter han på gågaden ved Axeltorv blottede sin penis og tissede flere steder. Da anmelderen henvendte sig til manden for at få ham til at stoppe, gik han blot lidt væk og satte sig i stedet til at lave afføring.

 

NÆSTVED:  Fuld mand anholdt

En 24-årig mand fra Næstved blev 18.38 anholdt efter han meget beruset var dukket ved et lejlighedskompleks, og havde råbt højt og sparket til døre i bygningen. Manden er tidligere beboer på stedet. Han blev bortvist fordi han var højtråbende, men da han igen dukkede op og råbte og forsøgte at bryde en dør ned, blev han anholdt, sigtet for overtrædelse af ordentbekendtgørelsen og indsat i detentionen.

 

HERLUFMAGLE: Fandt en håndgranat i Susåen

En magnetfisker fangede klokken 21.55 en håndgranat i Susåen. Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt og granaten blev bortsprængt på stedet.

 

HASLEV: Fornærmelig tiltale

En 31-årig mand blev 22.23 i aftes sigtet to gange for fornærmelig tale mod polititjenestemand. Bag den lidt antikverede formulering gemmer sig at den 31-årige to gange råbte >Fucking Pansersvin< og lignende efter de politifolk, der var kaldt til stedet på Tycho Brahes Vej i Haslev. Her havde den 31-årige banket på døre og råbt af beboerne. Patruljen bortviste manden fra stedet efter han var blevet sigtet.

 

FAXE: Tabte kokain ud af lommen foran politiet

En 28-årig mand mødte politiet i nat klokken 03.50, fordi patruljen var blevet kaldt til en adresse i Faxe. Her bor mandens ekskæreste og hun utryg over at han dukkede op uden for hendes dør. Mens den 28-årige  stod og talte med betjentene faldt en pose med en mindre mængde kokain ud af mandens lomme ned på gulvet. Han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Rønnede Glentevej, Kongsted Hus Mandag klokken 12.00 – fredag klokken 20.00 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Horslunde Nakskovvej Mandag klokken 8.32-11.20 ATK 88 9 70 km/t 107 km/t Tre klip
Korsør Mælkevej Mandag klokken 13.36-20.26 ATK 350 39 50 km/t 90 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Korsør Tårnborgvej Mandag klokken 9.14-10.15 ATK 176 2 50 km/t 60 km/t -
Maribo Kristianssædevej, Skørringe Mandag klokken 6.34-7.35 ATK – bestilt færdselskontrol 12 - - - -
Nætsved Østre Ringvej Mandag klokken 9.14-10.15 ATK 1182 43 60 km/t 84 km/t Tre klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Haslev Sydmotorvejen Mandag klokken 17.43-18.43 En blev målt til at køre 166 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 130 km/t, og det giver en betinget frakendelse af kørekortet
Præstø Adelgade Mandag klokken 9.00-10.16 Der blev afsløret en enkelt spritbilist
Præstø Fjordstien Mandag klokken 19.45-20.15 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, og der blev standset en knallertkører, der blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert
Præstø Næstvedvej, Baarse Mandag klokken 14.36-15.15 En blev standset og sigtet for at køre på en ulovlig knallert
Tappernøje Svingkærvej, Brøderup Mandag klokken 15.30-17.00 Fem køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for at køre alt for hurtigt. Hastigheden blev målt til 92 km/t, hvor man kun må køre 50 km/t, og det giver en betinget frakendelse af kørekortet. En motorcyklist blev sigtet for kørsel uden førerret, for at køre på en uindregistreret motorcykel uden forsikring og for dokumentfalsk, fordi der sad en falsk nummerplade på motorcyklen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Bandholm Strandparken Mandag klokken 6.35 41-årig mand fra Maribo Spirituskørsel
Korsør Skovvej Mandag klokken 14.27 72-årig mand fra Boeslunde Spirituskørsel
Nykøbing Merkurs Plads Tirsdag klokken 5.10 19-årig mand fra Nykøbing Spirituskørsel
Næstved Kanalvej Tirsdag klokken 2.22 35-årig kvinde fra Næstved Narkokørsel
Præstø Jungshovedvej Mandag klokken 10.16 41-årig mand fra Mern Spirituskørsel
Præstø Næstvedvej Tirsdag klokken 0.10 29-årig mand fra Nørre Alslev Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Mandag klokken 18.30 44-årig mand fra Rødby Spirituskørsel

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi