Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Faxe - mandag den 5. juli

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

VORDINGBORG: Mand afgået ved døden efter brand

En 71-årig mand, der blev svært tilskadekommen ved en brand på Riddergade i Vordingborg den 20. juni, er nu afgået ved døden. Han døde tidligt fredag morgen. Politiets undersøgelser på brandstedet er fortsat i gang, og vi har derfor indtil videre ikke flere kommentarer til sagen.

 

KORSØR: Morgen-fiskeopgør på havnekajen

To midaldrende mænd blev fredag klokken 6.55 så uenige om, hvordan man bedriver makrelfiskeri, at det udviklede sig til korporligheder på havnen i Korsør. For rullende overvågningskamera hev, skubbede - og sparkede de to mænd på 50 og 56 år ud efter hinanden. De kastede også med fiskegrej efter hinanden. Politiets patrulje blev tilkaldt og de blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Det kunne de begge erkende.

 

NYKØBING FALSTER: Tændte ulovligt bål 

En 32-årig mand blev fredag klokken 21.09 sigtet for at overtræde brandlovgivningen, da han havde tændt bål på sin ejendom, hvor han blandt andet brændte et havebord af.

 

SLAGELSE: Gik ud på skinnerne på Slagelse Station

En 20 årig mand fra Odense blev fredag klokken 22.38 anholdt, da han gik ud på skinnerne ved spor tre på Slagelse Station. Den unge mand og hans kammerat blev spottet af en politimand, der ellers havde fri, men trådte i tjeneste for at afværge en ulykke. De to unge mænd var absolut ikke enige i, at de havde gjort noget forkert. Desuden nægtede den ene at oplyse sit navn og det skal man, når politiet spørger.  Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da politiets patrulje nåede frem.

 

FENSMARK: Knallertkørsel

Politiets patrulje gik lørdag 00.20 en nattetur i området ved multibanen og Holmegaardsskolen i Fensmark. Det skete efter en del anmeldelser i den sidste tid om uro og uorden i området.  15-20 støjende og råbende unge opholdt sig omkring et fodgængerfelt på Holmegaardsvej. Her kørte nogen af dem meget vildt på knallert. Da patruljen henvendte sig til gruppen, var særligt én af de unge meget beruset og udviste mangel på pli og god opførsel over for betjentene. Derfor blev der ringet efter den unge mands mor, der var meget enig i, at den unge mand skulle hjem i seng – så dét kom han.

 

NÆSTVED: Sigtet for blufærdighedskrænkelse

En 55-årig mand var lørdag eftermiddag i Jernbanegade i Næstved, men han formåede ikke at holde sine bukser oppe. Han råbte op og tissede lidt forskellige steder, og klokken 14.30 blev han anholdt af politiet, som sigtede ham for blufærdighedskrænkelse. Den 55-årige virkede påvirket og blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen klokken 22.19.

 

VORDINGBORG: Sigtet for at overlade sin bil en til person uden kørekort – havde hash

Lørdag aften kontrollerede politiet en 20-årig kvinde, der kom kørende ind på p-pladsen på Prins Jørgens Alle i Vordingborg. Den 20-årige var frakendt kørekortet og blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Bilejeren – en 19-årig mand fra Præstø – blev sigtet for at have overladt sin bil en person, der ikke lovligt kunne køre den, og det viste sig ydermere, at den 19-årige havde 4,9 gram hash i tasken. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: 17-årig råbte efter politiet

En 17-årig kvinde fra Næstved sad lørdag klokken 23.56 i Ramsherred, da en politipatrulje kørte forbi. Den 17-årige benyttede lejligheden til at råbe fucking politi efter betjentene, som standsede for at få ro i gaden. Kvinden var dog noget opfarende – og fuld! – og hun søgte konfrontationen med politiet. Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev hun anholdt klokken 0.05 og taget med til politistationen i Næstved. Her dampede hun lidt af, inden hun blev løsladt igen klokken 1.54.

 

FENSMARK: Tre nappet på ulovlige knallerter

En poliitpatrulje, der i dagens anledning kørte i en civil politibil, standsede søndag til midnat tre fyre på 16-17 år på Fensmarkvej ved rundkørslen ved Vridsløse, hvor de kom kørende på deres knallerter. Den enes knallert blev tjekket på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne køre meget hurtigere end tilladt, og desuden virkede bagbremsen ikke. En anden knallert havde ingen forbremse, og forlygten virkede ikke, mens den tredje kørte, uden at baglyset virkede. De blev alle tre sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser.

 

FAXE: Fire mænd sigtet efter slagsmål

En sommerfest på Nikolines Vej i Faxe udviklede sig søndag 00.29, da én af festens deltagere ville køre hjem, selvom han havde drukket. Det forsøgte flere af de andre festdeltagere at forhindre og derfra eskalerede tingene til et større slagsmål. Da politiets patrulje ankom, var fire berusede mænd så optagede af at slås, at det var nødvendigt at bruge peberspray for at skille dem ad. Da der var faldet ro over gemytterne, blev de fire mænd på 35, 28, 31 og 28 år sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

 

PRÆSTØ: Smed med fyldte øldåser

Søndag klokken 14.41 fik politiet en anmeldelse om, at der blev kastet fyldte øldåser ud fra en lejlighed i centrum af Præstø, og en politipatrulje rykkede ud til stedet. Politibetjentene traf en 32-årig mand i lejligheden, og da de undersøgte stedet nærmere, fandt de seks klumper hash på i alt 6,4 gram, en pose med 1 gram skunk og en pose med 4,9 gram amfetamin. Den 32-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og efter ordensbekendtgørelsen.

 

VORDINGBORG: Kyssede på butiksansat – sigtet for blufærdighedskrænkelse

Politiet fik søndag klokken 15.04 en anmeldelse fra en dagligvarebutik i Vordingborg, hvor en butiksansat havde været ude for, at en kunde havde holdt hende fast og kysset hende på halsen. Det var en kun 16-årig kvinde, det var gået ud over, og efter episoden var den pågældende kunde blevet bortvist fra forretningen. Politiet fandt kort efter frem til en 66-årig mand fra lokalområdet, der blev afhørt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

 

KARREBÆK: Taget for vanvidskørsel – motorcykel beslaglagt

Søndag mellem klokken 15.15 og 20.40 holdt politiet på Karrebækvej lidt uden for Karrebæk. Her må man køre 80 km/t, men en motorcyklist valgte at køre væsentligt hurtigere. Han fræsede forbi politiets laser med 161 km/t, og kort efter standsede politiet ham. Det var en 47-årig mand fra Herlufmagle, der blev sigtet for at køre for hurtigt. Da han kørte mere end dobbelt så hurtigt af det tilladte, blev han motorcykel beslaglagt på stedet, ligesom hans kørekort blev inddraget. Han står desuden til en klækkelig bøde.

 

SKÆLSKØR: Ro på havnen

Efter en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik på havnen i Skælskør søndag aften, rykkede en politipatrulje ud. På Havnevej traf politibetjentene en gruppe unge mennesker, som imidlertid ikke havde nogen højttalere med sig. Omkring klokken 1.00 var politiet igen forbi, og denne gang var der lav musik fra en lille bluetoothhøjttaler, og de tilstedeværende blev vejledt om at dæmpe sig. Klokken 3.19 var der dog stadig liv i sommernatten, og denne gang blev de unge bortvist fra stedet.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Eskilstrup Blichersvej Landejendom 2/7-4/7 14.00  Computer
Lundby Anne Maries Vej Hus 02/07 11.00-21.40 Kontanter
Sorø Elmebjergvej Lejlighed 03/07 19.20 Medicin
Stokkemarke Vestre Landevej Hus 04/07 21.42 Kontanter, smykker
Tappernøje Tågeskovvej Landejendom 20/6-3/7 09.50 Værktøj, computer

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Præstø Landevej 3/7 11.08-12.15 ATK 550 0 70   0
Næstved Præstø Landevej 3/7 12.36-13.40 ATK 570 1 80 95  
Næstved Præstø Landevej 4/7 10.44-11.50 ATK 500 9 80 100 0
Næstved Præstø Landevej 4/7 9.01-10.25 ATK 450 15 60 83 1
Næstved Vordingborgvej 02/07 8.27-11.36 ATK 626 14 60 78 0
Næstved Østre Ringvej 02/07 12.12-13.12 ATK 513 9 60 75 0
Slagelse Slagelse Landevej 02/07 7.57-11.30 ATK 1357 14 90 103 0
Sorø Kalundborgvej 3/7 13.11-19.50 ATK 804 89 60 110

13 klip

og 3 betingede frakendelser

Sorø Slagelsevej 4/7 12.58-14.35 ATK 247 0 60    
Sorø Vestmotorvejen 02/07 5.38-7.20 ATK 1737 3 130 164 0
Sorø Vestmotorvejen 4/7 15.05-19.30 ATK 5561 30 130 164  
Vordingborg Orevej 3/7 9.07-10.15 ATK 80 2 50 59 0
Væggerløse Holmegårdsvej 04/7 13.31-14.45 Bestilt ATK 50 0 50    

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Dianalund Holbergsvej 02/07 9.36-10.02 55 målte køretøjer, 1 sigtelse, 0 klip
Eskildstrup Sydmotorvejen 3/7 6.30-11.30

1 håndholdt mobiltelefon

1 kørsel over spærrelinie

1 betinget frakendelse efter 171 km/t

Guldborgvej Guldborgvej 02/07 14.30-15.30 2 køretøjer undersøgt, 1 håndholdt mobiltelefon
Karrebæksminde   4/7 15.15-20.40

1 håndholdt mobiltelefon

1 hastighed til klip

1 vandvidskørsel 80 Km/t-zone /161 km/t

Motorcykel beslaglagt og førerret inddraget

 

Slagelse   3/7 1108-12.15 11 køretøjer undersøgt, 1 håndholdt mobiltelefon
Slagelse Korsørvej 4/7 12.35-12.50

Hastighed med laser

35 køretøjer målt – 1 klip

Slagelse Korsørvej 4/7 13.54-14.20

Hastighed med laser

46 køretøjer målt – ingen sager

Vordingborg   02/07 16.03-17.10 2 køretøjer undersøgt, 1 narkokørsel
Vordingborg   4/7

Spiritus/narkokontrol

10 køretøjer undersøgt – ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset en enkelt påvirket bilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Idestrup Sildestrup Øvej 03/07 01.32 55-årig mand fra Nakskov

Narkokørsel

Køre uden kørekort

Karrebæksminde Enø Kystvej 03/07 21.15 22-årig mand fra Karise Narkokørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej 4/7 21.05 22-årig mand fra Væggerløse Narkokørsel
Rødbyhavn Jøncksvej 02/07 20.18 25-årig mand fra Errindlev

Spirituskørsel

Narkokørsel

Stege Æbelnæsvej 03/07 22.18 20-årig mand fra Stege Narkokørsel
Vesterborg Vesterborgvej 03/07 16.12 32-årig mand fra Maribo Spirituskørsel. Den pågældendes førerret blev inddraget på stedet
Vordingborg Kastrupvej 02/7 17.10 22-årig mand fra Lundby Narkokørsel
Væggerløse Gedser Landevej 02/07 23.05 39-årig mand fra Idestrup Spirituskørsel

 

 

MUSIK TIL ULEMPE

 

I weekenden har politiet modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:

 

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
53 19 0 0

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi