Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Faxe - fredag den 18. december

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

RØDBYHAVN: Tungt lastet af drikkevarer

En ældre varebil rullede torsdag klokken 10.07 af færgen i Rødbyhavn. Den stod godt på hjulene og så ud til at være godt læsset. En kontrolvejning afslørede da også, at der var rigeligt med øl og vand i bilen. Den vejede 540 kg mere end den tilladte totalvægt på 3.300 kg. Det svarer til et overlæs på 16%. Føreren af bilen – en 31-årig mand fra Møn – blev vejledt om at læsse varer af bilen, så den kom ned på den tilladte totalvægt, og han blev sigtet for at køre med overlæs.

 

NÆSTVED: 18-årig smadrede forrude

Efter et retsmøde i retten i Næstved var en 18-årig kvinde fra Taastrup så ophidset og vred på en anden mand, at hun smed en sten ind i forruden på hans bil, så den smadrede. Hun kastede også en anden sten mod bilen og sparkede på døren. Bilejeren – en 22-årig mand fra København – tilkaldte politiet, og da den 18-årige stadig var meget ophidset, blev hun anholdt klokken 12.42 og sigtet for hærværk. For at få ro på stedet blev hun taget med til politistationen i Næstved, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 14.06.

 

FENSMARK: På udkig efter knallerter

Politiet har i den seneste tid modtaget en del anmeldelser om utryghedsskabende knallertkørsel i Fensmark, og derfor har politiet jævnligt patruljer i byen. Således også torsdag, hvor en politipatrulje mellem klokken 16.00 og 18.00 var til stede. En enkelt knallert blev testet på et rullefelt, men den blev ikke målt til at kunne køre hurtigere end tilladt.

Kontrollen fortsatte mellem klokken 20.10 og 21.25, hvor politibetjentene især kiggede omkring skolen og ved boldbaner. Også her blev en enkelt knallert tjekket, men den var også helt i orden. Betjentene havde en god og opbyggelig dialog med flere unge, der var til stede, og der blev ikke konstateret nogen lovovertrædelser.

 

SLAGELSE: Råbte af betjente

Torsdag kokken 17.30 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde stjålet drikkevarer og slik fra en 7-Eleven-butik på banegården i Slagelse. Det var en 19-årig mand fra Korsør, som blev sigtet for butikstyveri, men det var han ikke tilfreds med. Han råbte op og kaldte politibetjentene både luder og svans og mere fra samme skuffe, og derfor blev han anholdt klokken 17.45 og sigtet for fornærmelig tiltale. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.12.

 

SAKSKØBING: 17-årig på hurtig knallert

Politiet standsede torsdag klokken 22.51 en 17-årig fyr fra Sakskøbing, der kom kørende ad Nørregårdsvej i Slemminge på knallert. En test af knallerten på et rullefelt viste, at den kunne køre væsentlig hurtigere end tilladte, og derfor blev den 17-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

NYKØBING: 24-årig sigtet for brandstiftelse

Torsdag klokken 10.45 blev en 24-årig mand fra Nordfalster anholdt af Midt- og Vestsjællands Politi på banegården i Ringsted. Den 24-årige var efterlyst i forbindelse med flere tilfælde af brandstiftelse i tog, hvor der har været sat ild på f.eks. papirservietter i kupeerne eller på toiletterne. Politiets efterforskning af de enkelte brande pegede i retning af den 24-årige, som forventes fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Lupinvej Hus Torsdag klokken 08.30 – 17.45 Kontanter, ur, smykker, cigaretter og kuglepen
Rønnede Tingerupvej Landejendom Torsdag klokken 10.00 – 15.00 Fyringsolie

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I de seneste dage har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Slagelse Valbyvej Torsdag klokken 12.50 – 13.20 Uopmærksomhedskontrol. 100 køretøjer kontrolleret. 1 sigtet for at have anvendt håndholdt mobiltelefon under kørslen
Guldborgsund Kommune - Torsdag klokken 20.30 – 01.00 Spirituskontrol. 9 sager. 2 sigtet for at have ændret lille knallert konstruktivt, 1 sigtet for manglende forsikring på lille knallert, 1 sigtet for spirituskørsel, 1 sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, 1 sigtet for kørsel uden førerret, 1 sigtet for manglende oplysningspligt, 1 sigtet for at køre så stærkt at det udløste en betinget frakendelse på motorvejen og 1 sigtet for at køre så stærkt at det udløste et til klip i kørekortet.
Præstø Melteskovvej Torsdag klokken 20.15 – 21.15 Højhastighedskontrol. Ingen sager.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Rådhusvej Torsdag klokken 17.51 – 19.30 ATK 90 1 50 km/t 66 km/t -
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 07.57 – 13.45 ATK 831 27 60 km/t 90 km/t 2 klip
Haslev Vordingborgvej Torsdag klokken 14.04 – 17.06 ATK 491 27 50 km/t 69 km/t 1 klip
Maribo Nakskov Landevej Torsdag klokken 14.27 – 16.00 ATK 21 1 80 km/t 92 km/t -
Maribo Sydmotorvejen Torsdag klokken 16.29 – 19.30 ATK 460 22 110 km/t 152 km/t 1 klip
Nykøbing F Gaabensevej Torsdag klokken 15.48 – 22.00 ATK 2450 108 60 km/t 101 km/t 10 klip og 1 betinget frakendelse
Slagelse Skælskør Landevej Torsdag klokken 05.19 – 08.30 ATK 349 - - - -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing F. Vendersgade Fredag klokken 00.18 23-årig mand fra Nykøbing F. Narkokørsel og kørsel uden førerret
Slagelse Bildsøvej Torsdag klokken 01.50 33-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Toreby L Sakskøbingvej Torsdag klokken 21.20 27-årig mand fra Toreby L Spirituskørsel

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi