Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Faxe - torsdag den 28. maj

dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NYKØBING: Stjal for knap 1.300 kroner

Politiet fik onsdag klokken 15.10 en anmeldelse fra Føtex i Guldborgsundcenteret i Sundby om, at personalet tilbageholdt to unge fyre, der havde stjålet varer. Det var en 14-årig og en 16-årig dreng, der havde stjålet slik, parfume og en flaske whisky til en værdig af lige knap 1.300 kroner. De to drenge blev sigtet for butikstyveri og taget med til sikring af deres identitet på politistationen i Nykøbing. Her blev de afhørt i overværelse af de sociale myndigheder og løsladt igen kort efter klokken 18.00.

 

NAKSKOV: 18-årig sigtet for vold

Det var tilsyneladende en gammel uenighed, der blussede op onsdag aften og fik to unge til at ryge i totterne på hinanden. På et grønt område ved Winchellsgade i Nakskov mødtes en 18-årig med en 17-årig fyr fra byen, og den 18-årige gav den 17-årige flere slag i hovedet med knytnæver og nikkede ham en skalle. Klokken 22.49 anholdt politiet den 18-årige, som blev sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen i Nakskov, inden han blev løsladt igen klokken 0.08.

 

SLAGELSE: Tyve brækkede skab op i Bilka

En 18-årig mand fra Korsør blev onsdag aften omkring klokken 23.00 sigtet for forsøg på butikstyveri. Han havde sammen med en 3-4 andre brækket et skab op i Bilka på Idagårdsvej i Slagelse og havde forsøgt at stjæle nogle AirPods, men personalet overraskede tyvene i deres forehavende. De øvrige gerningsmænd stak af, men den 18-årige blev tilbageholdt.

Der er kun en sparsomt signalement af de andre gerningsmænd, der beskrives som ca. 13-15 år gamle, omkring 160-170 cm høje, og de havde mørkt tøj på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt i eller ved forretningen.

 

MERN: Smadrede rude i politibil

Torsdag klokken 0.23 blev politiet kaldt til en adresse uden for Mern, hvor der var en uønsket person til stede. Det var en 27-årig kvinde, der var noget udadreagerende og ikke ville forlade stedet, hvor hendes tidligere kæreste boede. Kvinden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev hun anholdt klokken 0.48. Det lykkedes kvinden at smide en håndfuld sten mod politibilen, så en siderude blev smadret, så der venter hende en sigtelse for hærværk.

 

 

 

INDBRUD

 

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Haldagerlillevej Landejendom Torsdag d. 7/5-20 kl. 00.00 – onsdag d. 27/5-20 kl. 16.20 El-værktøj, vinholder og smykker
Vordingborg Kastrupvej Hus Onsdag kl. 07.15 – 13.15 Tablet, værdipapirer, kontanter, smykker og sølvtøj

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

 

I det seneste døgn har politiet haft en følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe Kommune - Onsdag kl. 15.45 – 21.12 160 køretøjer blev screenet og blev 14 standset. Der blev givet i alt 19 bøder: 12 blev sigtet for at køre for hurtigt, og de står alle til et klip, 2 kørsel blev sigtet for kørsel uden førerret, 1 for kørsel i frakendelsestiden, 1 overhaling over spærrelinje (hvilket giver et klip i kørekortet), 2 for at have overladt førerretten til en person uden kørekort samt 1 overtrædelse for manglende CVR-nummer på varebilen.
Nykøbing Falster - Onsdag kl. 13.00 – 15.00 3 køretøjer standset og kontrolleret – 1 brugte håndholdt mobiltelefon under kørslen, 1 kørte uden sikkerhedssele og en 14 årig dreng kørte på et el-løbehjul, på trods af, at der ikke var en myndig person tilstede

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

 

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Dr. Sells Vej Onsdag kl. 05.31 – 11.30 ATK 602 18 50 km/t 74 km/t 1 klip
Eskilstrup Nykøbingvej Onsdag kl. 11.11 – 17.00 ATK 3149 9 70 km/t 91 km/t -
Faxe Dyrehavevej, Roholte Onsdag klokken 14.01-16.05 ATK – bestilt færdselskontrol 58 - - - -
Rønnede Faxevej Onsdag kl. 16.50 – 19.45 ATK 524 3 70 km/t 85 km/t -
Slagelse Drøsselbjergvej Onsdag kl. 14.53 – 16.55 ATK – bestilt færdselskontrol 207 8 40 km/t 55 km/t -
Tappernøje Hovedgaden Onsdag kl. 10.55 – 14.11 ATK 262 47 60 km/t 91 km/t 6 klip og 1 betinget frakendelse
Tappernøje Strandvejen Onsdag klokken 8.14-10.17 ATK – bestilt færdselskontrol 125 6 50 km/t 70 km/t Et klip

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

 

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Gl. Strandvej Onsdag klokken 17.40 45-årig mand fra Faxe Spiritus- og narkokørsel og kørsel uden førerret
Gedser Langgade Onsdag kl. 03.45 43-årig mand fra Nykøbing Falster Spirituskørsel
Nakskov Rødbyvej Torsdag kl. 01.30 41-årig kvinde fra Nørreballe Narkokørsel
Stubbekøbing Havnegade Onsdag kl. 01.20 22-årig mand fra Stubbekøbing Narkokørsel
Tappernøje Hovedvejen Onsdag kl. 17.10 20-årig mand fra Haslev Narkokørsel

 

 

 

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi