Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
HASLEV: 8 måneders fængsel for vanvidskørsel
En 37-årig mand fra Haslev blev onsdag idømt en ubetinget fængselsstraf på otte måneder, og han blev frakendt førerretten ubetinget i fem år. Det skete i retten i Næstved, hvor den 37-årige var tiltalt for at have kørt på Sydmotorvejen ved Haslev, hvor han vendte bilen og kørte mod færdselsretningen sydpå, så flere andre trafikanter måtte bremse og undvige. En anden bilist kørte ind i autoværnet efter en undvigemanøvre. Den 37-årige havde en promille, der var langt højere end det tilladte, og blev anholdt umiddelbart efter kørslen. Han har siden anholdelsen været varetægtsfængslet, og onsdag blev han dømt for både overtrædelse af straffeloven og færdselsloven.
KORSØR: Standset på ulovlige knallerter
Mellem klokken 15.00 og 17.00 var politiet i Korsør, hvor der blev gennemført en færdselskontrol. En blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert og en for fejl og mangler ved knallerten. De blev også begge sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden, og nu venter der bøder for overtrædelserne.
NÆSTVED: 54-årig forstyrrede
Politiet blev onsdag klokken 15.47 kaldt til Grønnegade i Næstved, hvor en mand sad på en bænk, omgivet af øller og mumlede højt med sig selv. Da politiet kom, ville han ikke rette sig efter betjentenes anvisninger, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det var en 54-årig mand fra lokalområdet, og klokken 16.45 blev han anholdt for at få ro på stedet. Den 54-årige blev løsladt igen klokken 17.37.
NAKSKOV: Færdselskontrol resulterede i en lang stribe sigtelser
Politiet var onsdag mellem klokken 16.13 og 19.01 i Nakskov med flere patruljer, og der blev foretaget en færdselskontrol. Det kastede en lang stribe sigtelser af sig: Fire blev sigtet for at køre på ulovlige knallerter, og heraf blev en knallert konfiskeret på grund af gentagelsesvirkning. En knallert blev målt til at kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt. En n blev sigtet for kørsel uden førerret, fire for manglende forsikring, to for manglende registrering af knallerten og en for at køre uden styrthjelm. To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil, en for ikke at have medbragt kørekortet, to for ikke at have spændt sikkerhedsselen, og en enkelt får et klip i kørekortet for ikke at have spændt et barn sikkerhedsmæssigt forsvarligt fast.
SLAGELSE: Fornærmede politibetjent
Onsdag klokken 16.59 var politiet på Pantholm i Slagelse, hvor en mand blandede sig i politiets arbejde. Det var en 26-årig mand fra lokalområdet, som kaldte en af betjetene for "en fucking taber". Derfor blev den 26-årige sigtet for "fornærmelig tiltale", der er en overtrædelse af straffelovens bestemmelser.
KORSØR: Sigtet for ikke at bruge mundbind
En 54-årig mand fra Korsør blev onsdag aften sigtet for ikke at bruge mundbind i forbindelse med, at han hentede take away-mad fra et pizzeria i Korsør. Politiet var til stede efter en anmeldelse om, at kunder og personale ikke brugte mundbind på stedet, og ejeren af stedet blev også sigtet for overtrædelse af bestemmelserne om brug af mundbind. De står nu begge til en bøde for overtrædelserne.
PRÆSTØ: Tre sigtet efter uro
Onsdag klokken 20.12 fik politiet en anmeldelse om, at der var uro ved rutebilstationen på Svend Gønges Torv i Præstø. En hundepatrulje rykkede ud til stedet, hvor betjentene traf tre personer, der larmede op og var utryghedsskabende. De blev alle tre sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
RØDBY: Stjal brugte batterier
To mænd på henholdsvis 18 og 31 år blev onsdag aften sigtet for tyveri. Klokken 21.55 fik politiet en anmeldelse fra et vagtselskab om, at en vægter tilbageholdt to mænd, der havde stjålet nogle brugte akkumulatorer fra genbrugspladsen på Kirkenoret. Et par politipatruljer rykkede ud til stedet, og her blev de to mænd – der er fra Nykøbing – sigtet for tyveriet.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Faxe Ladeplads | Forårsvej | Hus | Onsdag klokken 11.30-17.15 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Karise | Køgevej | Hus | Onsdag klokken 7.00-12.20 | To ure af mærket Omega, manchetknapper og andre smykker |
Nakskov | Bredgade | Hus | Onsdag klokken 10.00-16.45 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Nakskov | Maribovej | Hus | I ugen op til onsdag klokken 12.00 | Fiskestænger og –hjul og et par waders |
Stubbekøbing | Møllegade | Hus | Onsdag klokken 12.00-16.30 | Betalingskort |
Vesterborg | Gallemosevej | Hus | Mandag klokken 15.00 – onsdag klokken 11.00 | Hårde hvidevarer i form af ovn, køleskab, kogeplade og opvaskemaskine |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Haslev | Bregentvedvej | Onsdag klokken 9.31-10.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 169 | 6 | 50 km/t | 63 km/t | - |
Haslev | Køgevej, Freerslev | Onsdag klokken 10.33-13.30 | ATK | 525 | 46 | 60 km/t | 87 km/t | Seks klip |
Holme-Olstrup | Landevejen | Onsdag klokken 12.28-14.10 | ATK | 1115 | 60 | 50 km/t | 71 km/t | To klip |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Onsdag klokken 9.52-16.00 | ATK | 4806 | 211 | 110 km/t | 172 km/t | Tre klip og to betingede frakendelser |
Langebæk | Langebæk Gade | Onsdag klokken 9.00-10.50 | ATK – bestilt færdselskontrol | 250 | 8 | 50 km/t | 86 km/t | To betingede frakendelser |
Nykøbing | Gaabensevej, Stubberup | Onsdag klokken 15.55-22.00 | ATK | 2648 | 40 | 60 km/t | 107 km/t | To klip og en betinget frakendelse |
Næstved | Slagelsevej | Onsdag klokken 10.52-11.52 | ATK – bestilt færdselskontrol | 147 | 3 | 80 km/t | 96 km/t | - |
Næstved | Øverup Erhvervsvej | Onsdag klokken 8.55-10.09 | ATK – bestilt færdselskontrol | 100 | 7 | 50 km/t | 66 km/t | - |
Sorø | Holbækvej | Onsdag klokken 10.38-13.37 | ATK | 414 | 67 | 40 km/t | 70 km/t | 10 kip og en betinget frakendelse |
Sorø | Skælskørvej | Onsdag klokken 7.23-10.10 | ATK – bestilt færdselskontrol | 78 | 5 | 50 km/t | 66 km/t | - |
Vordingborg | Orevej | Onsdag klokken 11.48-13.35 | ATK – bestilt færdselskontrol | 130 | 11 | 50 km/t | 80 km/t | Et klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Dianalund | Per Degns Vej | Torsdag klokken 6.55-7.40 | Tre blev sigtet for at køre for hurtigt – en kørte så hurtigt, at det kan give et klip i kørekortet |
Korsør | - | Onsdag klokken 15.00-17.00 | En blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert og en for fejl og mangler ved knallerten. Begge blev sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden |
Næstved | - | Onsdag klokken 19.00-20.00 | En blev sigtet for at køre over for rødt, en for fejl og mangler ved knallerten og for ikke at holde til højre under kørsel med traktor |
Slagelse | - | Onsdag klokken 17.30-18.30 | En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for at bruge håndholdt mobil under kørslen og to for at køre frem for fuldt stop |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nykøbing | Chr. Winthersvej | Onsdag klokken 17.40 | 18-årig mand fra Nykøbing | Narkokørsel. Den 18-årige havde 0,05 gram kokain og 1,45 gram amfetamin på sig og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Desuden var den bil, den 18-årige kørte i, meldt stjålet tidligere på ugen, og han blev derfor også sigtet for tyveri af bilen |
Nykøbing | Gaabensevej | Torsdag klokken 4.55 | 23-årig mand fra Nykøbing | Narkokørsel |
Sorø | Parnasvej | Onsdag klokken 8.16 | 22-årig mand fra Glostrup | Narkokørsel |