Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
SLAGELSE: Spritbilist forårsager færdselsuheld
Torsdag klokken 17.34 blev politiet kaldt til Vestmotorvejen ved Vemmelev, hvor der var sket et færdselsuheld. En Seat med en 54-årig mand fra Korsør ved rattet havde under en undvigemanøvre ramt en Opel, der kørte i andet spor, hvorefter den ramte midterautoværnet og snurrede rundt. Føreren af Opelen var en 24-årig mand fra Faxe, der havde en 24-årig kvinde som passager. Den 54-årige blev alkometertestet, og det viste sig, at han havde en promille, der var et godt stykke højere end det tilladte. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel. Flere vidner havde set hans kørsel op til uheldet, og de forklarede politiet, at han havde kørt noget aggressivt og havde overhalet indenom, og han blev derfor også sigtet for at overtræde straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for liv eller førlighed. Den 54-årige blev kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Slagelse, men ingen andre kom noget til ved uheldet.
Det overvejes i øjeblikket, om den 54-årige skal fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.
KORSØR: Varetægtsfængslet efter røveri
En 23-årig mand fra Korsør blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten. Han er sigtet for medvirken til røveri og for kvalificeret vold, og efter retsmødet, der blev afholdt for lukkede døre, blev han varetægtsfængslet frem til den 20. august.
Den 23-årige blev anholdt onsdag aften efter et overfaldt, der skete i en lejlighed i Korsør. Her var en 30-årig mand blevet overfaldet af to bekendte. Gerningsmændene stak ud efter den 30-årige med en kniv, så han fik nogle snitsår, og derefter stjal de bilnøglerne til en bil, som de stak af i sammen med en tredje mand, der ventede udenfor.
Torsdag eftermiddag meldte en 24-årig mand fra Slagelse sig selv til politiet. Han er sigtet for overtrædelse af de samme bestemmelser som den 23-årige, og han fremstilles i grundlovsforhør fredag.
Politiet efterlyste efter røveriet en Mazda, som var blevet stjålet, men den blev fundet torsdag eftermiddag i Korsør.
MARIBO: Tre sigtet efter tyveri fra varebil
Politiet fik torsdag klokken 2.52 en anmeldelse om, at tre personer var brudt ind i en varebil, der holdt på en p-plads i Mellemgade i Maribo. Her havde de stjålet et par kasser med håndværktøj og en støvsuger. I løbet af formiddagen fandt politiet frem til tre personer: En 17-årig fyr fra Søllested, der blev anholdt klokken 9.05, en 22-årig mand fra Nakskov, der blev anholdt klokken 11.00 og en 29-årig mand fra Nakskov, som blev anholdt klokken 12.00. De blev alle tre sigtet for tyveriet, og efter at de var afhørt politistationen, blev de løsladt igen.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Holeby | Errindlevvej, Torslunde | Hus | I ugen op til torsdag klokken 16.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Slagelse | Holmstrupvej | Hus | Onsdag klokken 17.00 – torsdag klokken 17.30 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Marielyst | Marielyst Strandvej | Torsdag klokken 8.45-9.15 | 17 køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven |
Nykøbing | Linde Alle | Torsdag klokken 11.25-11.55 | 14 køretøjer blev standset og kontrolleret: En enkelt blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven |
Nykøbing | Østersøvej | Torsdag klokken 9.40-10.10 | 35 køretøjer blev standset og kontrolleret: En enkelt blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven |
Sakskøbing | Havnegade | Torsdag klokken 12.10-12.40 | 15 køretøjer blev standset og kontrolleret: Tre blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft en enkelt hastighedskontrol:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dianalund | Holbergsvej | Torsdag klokken 14.02-19.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 253 | 8 | 50 km/t | 77 km/tr | Et klip |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spiritusbilist:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Haslev | Bregentvedvej | Torsdag klokken | 61-årig kvinde fra Haslev | Spirituskørsel |