Nyt fra Faxe i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

SLAGELSE: Ejeren fandt sin egen stjålne minilæsser

Torsdag klokken 17 blev en minilæsser stjålet på en adresse i Kalundborg Kommune. Efterfølgende kunne ejeren lede politiet til en adresse i Fjenneslev, hvor minilæsseren stod. Her hævdede en 33-årig mand, at han havde købt minilæsseren i god tro. Den 33-årige er sigtet for tyveri.

 

KORSØR: Overfaldet på p-plads

En 43-årig mand fra Korsør blev tilsyneladende umotiveret overfaldet på en parkeringsplads på Skovparken i Korsør, lørdag klokken 21.23. En 42-årig mand tildelte ham adskillige slag og spark på kroppen og i ansigtet. Efterfølgende løb gerningsmanden fra stedet og gemte sig hos en bekendt i bebyggelsen, hvor han blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Det 43-årige voldsoffer blev indlagt på Slagelse Sygehus, men er heldigvis kun lettere tilskadekommen.

 

NYKØBING F.: Havde hash på sig

Politiets forebyggende patrulje stødte fredag klokken 18 på et par unge mænd på Stubbekøbingvej i Nykøbing F. Noget ved dem vakte betjentenes nysgerrighed. Og ved en nærmere visitation viste det sig da også, at den ene – en 18-årig mand fra byen – havde en klump hash på sig. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: Fuld 18-årig  

Fredag aften klokken 20.10 fik politiet en anmeldelse om, at en ung, højtråbende, beruset mand var ved at stjæle en cykel på Vestergade i Slagelse. Kort efter kom en patrulje til stedet, og de fandt hurtigt frem til den temmeligt overrislede unge mand, der viste sig at være 18 år og fra Korsør. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han blev lidt senere hentet af sine forældre på politistationen i Slagelse.  

 

SLAGELSE: Seks sigtelser på Nytorv

I forbindelse med en almindelig patruljering på Nytorv i Slagelse klokken 2.25 natten blev betjentene pludselig opmærksomme, da du tydeligt kunne høre sniffe-lyde gennem døren på et offentligt toilet. Da døren blev åbnet, lå der da også flere baner med hvidt pulver, og de fire unge mænd, der befandt sig på toilettet, erkendte, at det var deres. Derfor blev de alle fire sigtet efter lov om euforiserende stoffer. De unge mænd var 18 og 19 år og fra byen.

Da betjenten var færdige med toilet-fyrene, kunne de gå direkte over til to andre unge mænd, der sad på en bænk i nærheden og røg hash. Der blev også fundet en klump hash, og begge mænd blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. De er hhv. 18 og 19 og fra Dianalund og Sorø.

 

NÆSTVED: Hærværk

En tilsyneladende meget gal mand, lod sin vrede gå ud over et indgangsparti på en adresse på Østre Ringvej i Næstved, da han klokken 4.13 natten til lørdag, knuste en rude og slog på en dør med en hammer. Politiet blev tilkaldt, og der gik ikke længe, før patruljen fandt frem til manden, der er en 31-årig mand fra byen. Han blev anholdt og sigtet for hærværk.

 

NYKØBING: Tissede ved politigården

Det hedder sig muligvis, at når en mand skal, så skal han. Men en 28-årig udenlandsk mand burde nok have valgt anderledes, da han tidligt søndag morgen skulle tisse. Det gjorde han nemlig ved politigården i Nykøbing bag de parkerede politibiler. Det så en betjent, og den 28-årige blev derefter sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han står nu til en bøde på 1.500 kroner.

 

SLAGELSE: Skubbede kvinde omkuld – sigtet for vold

Søndag klokken 12.24 blev en 56-årig kvinde fra Slagelse skubbet omkuld af en noget ophidset mand. Det skete ved banegården i Slagelse, og manden – der virkede til at være noget ude af balance – talte indledningsvis til kvinden, men inden hun kunne nå at reagere, havde han skubbet hende omkuld. Han blev kort efter anholdt af politiet. Det var en 30-årig mand fra Kalundborg, og han blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen.

 

VORDINGBORG: Ville ikke stå af toget

Politiet blev søndag klokken 14.16 kaldt til banegården i Vordingborg, hvor en kvinde, der var med som passager i et tog, ikke havde nogen billet, og hun ville ikke forlade toget, selv om personalet bad hende om det. Der var tale om en 20-årig kvinde fra Borup, og politibetjentene hjalp hende af toget. Hun blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Faxe Mosebøllevej Fredag klokken 14.30 – lørdag klokken 9.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Horslunde Viemosevej Mandag klokken 14.00 – lørdag klokken 17.00 En påhængsmotor af ukendt fabrikat og åleruser
Mern Stårbyvej Søndag klokken 19.30 – fredag klokken 13.55 Lamper, lysestager, køkkenlåger og –greb
Næstved Gallemarksvej Torsdag klokken 6.05 – fredag klokken 6.10 En taske med personlige papirer og en sort Opel Vectra, årgang 2007 med registreringsnummer AD 54603
Næstved Reistrupvej Lørdag klokken 18.30-20.47 Tre PH-lamper
Præstø Antonivej Lørdag klokken 10.00-22.54 Smykker og ure
Præstø Åstræde Torsdag klokken 18.00 – fredag klokken 9.30 Kontanter og et hævekort
Tappernøje Rønnedevej Torsdag klokken 12.00 – lørdag klokken 10.40 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Vordingborg Margrethevej Torsdag klokken 12.00 – fredag klokken 9.00 Smykker

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Borre Klintevej Fredag klokken 8.00-10.00 ATK 60 5 40 km/t 55 km/t -
Eskilstrup Sydmotorvejen ved Ønslev Søndag klokken 8.32-14.00 ATK 2440 126 90 km/t 144 km/t 21 klip
Faxe Køgevej Lørdag klokken 14.07-16.37 ATK 249 38 60 km/t 100 km/t Fem klip og en betinget frakendelse
Haslev Køgevej, Freerslev Søndag klokken 14.06-19.20 ATK 824 63 60 km/t 95 km/t Otte klip
Haslev Moltkesvej Fredag klokken 6.25-9.25 ATK 177 10 60 km/t 90 km/t To klip
Haslev Ringstedvej Lørdag klokken 17.17-19.17 ATK 206 7 80 km/t 99 km/t -
Haslev Teestrupvej Fredag klokken 9.52-11.25 ATK 92 - - - -
Korsør Skovvej Fredag klokken 7.10-13.15 ATK 1175 10 50 km/t 65 km/t -
Nakskov A.E. Hansensvej Fredag klokken 11.50-13.30 ATK 176 6 50 km/t 72 km/t Et klip
Nakskov Tårsvej Fredag klokken 14.12-16.30 ATK 221 2 50 km/t 60 km/t -
Nykøbing Kraghave Gaabensevej Lørdag klokken 8.11-10.00 ATK – bestilt færdselskontrol 21 1 50 km/t 59 km/t -
Stege Klintevej, Keldby Fredag klokken 10.32-13.32 ATK 280 5 50 km/t 68 km/t -
Stubbekøbing Nykøbingvej Lørdag klokken 10.48-14.00 ATK 266 18 50 km/t 71 km/t Tre klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Korsør Tårnborgvej Fredag klokken 12.30-13.22 En blev sigtet for spirituskørsel og for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Korsør Tårnborgvej Lørdag klokken 9.00-10.00 Ingen sager
Lolland - Søndag klokken 12.16-17.26 Der blev afsløret en spritbilist, og en blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele, en for fejl ved lygterne og en for at køre frem mod fuldt stop
Lolland Kommune - Lørdag klokken 14.45-17.15 21 køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for spirituskørsel på knallert, en for kørsel uden førerret og en for manglende registrering og forsikring
Nakskov - Lørdag klokken 10.02-11.54 Ingen sager
Nakskov Hestehovedet Lørdag klokken 16.55-17.25 Ingen sager
Næstved - Fredag klokken 14.30-15.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Næstved - Fredag klokken 18.30-21.15 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Næstved Havnegade Fredag klokken 16.15-17.30 En blev sigtet for manglende tegngivning og en for at bruge håndholdt telefon under kørslen
Slagelse Bildsøvej, Næsby Strand Fredag klokken 11.24-12.14 To blev sigtet for at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet
Sorø Sorøvej Lørdag klokken 0.40-1.00 En blev målt til at køre 114 km/t, hvor den højst tilladte hastighed var 80 km/t. Det giver et klip i kørekortet
Sorø Vestmotorvejen Fredag klokekn1 6.00-17.30 En blev sigtet for kørsel uden førerret, en for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at have overladt sin bil til en person, der ikke har kørekort
Stokkemarke Højrebyvej, Sørup Lørdag klokken 13.26-14.31 En trafikant blev målt til at køre 133 km/t, og det giver en betinget frakendelse, mens to andre kørte så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Vordingborg Marienbergvej Søndag klokken 16.05-17.00 Tre blev målt til at køre for hurtigt: De to får et klip i kørekortet, mens den tredje får en betinget frakendelse

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Errindlev Krambesvej Søndag klokken 13.55 66-årig mand fra Rødby Spirituskørsel
Glumsø Skelbyvej Fredag klokken 20.00 29-årig kvinde fra Herlufmagle Spirituskørsel
Korsør Dahlsvej Søndag klokken 10.55 23-årig mand fra Korsør Narkokørsel
Korsør Tårnborgvej Fredag klokken 13.00 60-årig mand fra Korsør Spirituskørsel
Maribo Torvet Lørdag klokken 5.41 20-årig mand fra Søllested Narkokørsel
Nykøbing Brovejen Søndag klokken 4.07 45-årig udenlandsk mand Spirituskørsel
Nykøbing Brovejen Mandag klokken 0.50 51-årig mand fra Kettinge Spirituskørsel
Rødby Kongeleddet Lørdag klokken 16.18 31-årig mand fra Rødby Spiritus- og narkokørsel på knallert
Rødbyhavn Indrejsefeltet Søndag klokken1 6.30 22-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Slagelse Grønningen Lørdag klokken 21.12 20-årig mand fra Slagelse Narkokørsel. Der blev fundet 71,8 gram hash og 2,4 gram skunk i bilen, og den 20-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Sorø Elmebjergvej Fredag klokken 7.00 22-årig mand fra Rude Narkokørsel
Toreby Sakskøbingvej Mandag klokken 2.16 27-årig mand fra Nykøbing Narkokørsel. Den 27-årige havde 0,31 gram kokain på sig og blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og de nummerplader, der sad på bilen, var meldt stjålet i december måned. Derfor blev han også sigtet for tyveri af nummerplader
Vordingborg Algade Lørdag klokken 1.13 19-årig mand fra Nørre Alslev Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi