Nyt fra Faxe i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

PRÆSTØ: Gang i en joint

En hundepatrulje var tirsdag klokken 18.00 forbi rutebilstationen i Præstø, hvor der var to mænd i ventesalen. Den ene havde gang i en joint, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det var en 33-årig mand fra lokalområdet, og den anden – en 34-årig mand fra Mern – havde 7,4 gram hash på sig. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

HASLEV: Truede hjemmeplejen

En kvindelig medarbejder fra hjemmeplejen i Faxe Kommune blev tirsdag eftermiddag truet af en mand, da hun var på besøg for at udlevere noget medicin til hans kone på en adresse i Haslev. Manden truede med "at smadre hendes fjæs", hvis hun ikke udleverede piller til ham også og tog fat i hende, da hun forlod adressen. Det lykkedes dog ikke for manden at true sig til pillerne. Klokken 20.07 anholdt politiet en 56-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet for vold. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 21.39.

 

SKÆLSKØR: To på et elløbehjul

Som led i afviklingen af en bestilt færdselskontrol var politiet tirsdag mellem klokken 22.15-23.00 i Skælskør. En bilist blev sigtet for fejl ved lygterne på bilen, og klokken 22.18 standsede politiet to drenge, der kom susende på samme elløbehjul på Næstved Landevej. En 17-årig dreng stod ved styret, mens en 16-årig stod bagpå. Ingen af den havde den lovpligtige cykelhjelm på. De blev begge to sigtet for at køre uden hjelm, og den 17-årige for at stå bagpå.

Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan du se, hvilke regler der gælder for elløbehjul og finde en stribe gode råd om kørslen.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Holbergsvej Tirsdag klokken 12.00-19.10 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sakskøbing Våbensted Byvej Tirsdag klokken 7.15-13.15 To punge, svenske kroner og smykker

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Borre - Tirsdag klokken 16.30-17.30 Ingen sager
Dianalund Sømosevej Tirsdag klokken 18.15-18.45 Ingen sager
Nykøbing/Sakskøbing - Tirsdag klokken 15.30-18.30 Ingen sager
Nyrup - Tirsdag klokken 17.00-17.35 Bestilt færdselskontrol: To blev sigtet for at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en for at køre frem mod en aktiveret jernbaneoverskæring
Næstved Sorøvej, Rislev Tirsdag klokken 23.25-0.00 Ingen sager
Rønnede Dyssevej, Kongsted Tirsdag klokken 19.05-19.35 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Skælskør - Tirsdag klokken 22.15-23.00 Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for fejl ved lygterne på bilen og to blev sigtet for at køre på elløbehjul uden cykelhjelm
Slagelse Skælskør Landevej Tirsdag klokken 19.20-21.00 60 køretøjer blev kontrolleret: To trafikanter blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven
Slagelse - Tirsdag klokken 19.00-19.40 Fem køretøjer blev standset og kontrolleret. En blev sigtet for forkert lygteføring
Stenlille - Tirsdag klokken 17.40-18.10 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Vemmelev - Tirsdag klokken 19.45-20.15 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Vordingborg Vordingborgvej Tirsdag klokken 18.35-20.35 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Maribovej Tirsdag klokken 17.25 35årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Næstved Brogade Tirsdag klokken 14.21 23-årig mand fra Slagelse Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi