Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
HASLEV: Bil og plankeværk overmalet
Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt fra onsdag klokken 22.00 til torsdag klokken 10.30 malet på en sort personbil, der holdt parkeret på Sydskrænten i Haslev. Der er skrevet nogle utydelige tegn/ord, og et plankeværk i nærheden havde også været udsat for hærværk i form af graffiti. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt i området. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
NYKØBING: - Er det 100 kroner, det koster?
En civilklædt politibetjent fik torsdag spørgsmålet – er det 100 kroner, det koster?, da han var på vej ind på en adresse i Nykøbing, hvor der ifølge et tip blev solgt stoffer. En interesseret køber stillede spørgsmålet, men trak sig hurtigt tilbage, da politibetjenten viste sin politilegitimation. På adressen blev der ved hjælp af politihunden James Bond fundet 27,17 gram hash, 40 hashkager og digitalvægte. Den 21-årige beboer på stedet blev sigtet for salg af stoffer, og en anden tilstedeværende – en 17-årig fyr fra Bogø By – havde 9,9, gram hash og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Fik bilen beslaglagt
Torsdag klokken 13.56 fik politiet en anmeldelse fra en anden trafikant om, at der muligvis kørte en spritbilist fra Glumsø mod Næstved. Det var en 30-årig mand fra Dianalund, der blev standset på Kvægtorvet. Han virkede påvirket af alkohol og/eller stoffer, og derfor blev han anholdt klokken 14.17 og sigtet for narko- og spirituskørsel. Det viste sig, at han var frakendt kørekortet, og at han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, så derfor blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet. Efter der var taget en blodprøve, blev den 30-årige løsladt klokken 14.47, men først på aftenen var han nået til Stenlille, hvor han henvendte sig på sin kærestes adresse. Han virkede fortsat påvirket og smadrede en rude med hånden. Derfor blev han sigtet for hærværk, og han blev herefter kørt hjem til sin egen bolig.
SLAGELSE: 48-årig anholdt efter vold
Politiet fik torsdag eftermiddag en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet i tirsdags i Slagelse. Det var en 51-årig mand, som havde haft en uoverensstemmelse med sin tidligere kone, og hendes nuværende kæreste – en 48-årig mand fra lokalområdet – havde derefter givet den 51-årige adskillige slag og spark på kroppen og i ansigtet. Fredag morgen klokken 6.29 blev den 48-årige anholdt på sin bopæl og sigtet for vold. Han fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.
FUGLEBJERG: Slået i hovedet med hammer – 25-årig mand anholdt
En 25-årig mand fremstilles fredag i grundlovsforhør i retten i Næstved. Han blev anholdt torsdag klokken 12.37, efter at politiet har efterforsket et overfald på en 36-årig mand fra Fuglebjerg, der skete søndag aften. Overfaldet skete, efter den 36-årige havde været på værtshus, og her aftalt med den 25-årige, at de skulle køre til området omkring Tystrup sø for at ryge en joint. Den 36-årige blev imidlertid overfaldet og fik flere slag i hovedet med en hammer, men det lykkedes ham at undslippe og tilkalde hjælp. Den 25-årige er sigtet for forsøg på manddrab, og anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet bliver afholdt for lukkede døre.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Næstved | La Cour Vej | Onsdag klokken 12.00 – torsdag klokken 17.00 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Rønnede | Saksholmvej, Eskilstrup | Onsdag klokken 22.30 – torsdag klokken 6.50 | Et våbenskab med tre våben |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Blangslev | Præstø Landevej | Torsdag klokken 11.23-13.52 | ATK | 379 | 22 | 50 km/t | 70 km/t | Et klip |
Lundby | Næstvedvej, Køng | Torsdag klokken 19.13-1.00 | ATK | 209 | 21 | 80 km/t | 129 km/t | To klip |
Næstved | Landevejen, Lov | Torsdag klokken 7.46-10.46 | ATK | 133 | 8 | 50 km/t | 71 km/t | Et klip |
Nørre Alslev | Nykøbingvej | Torsdag klokken 14.47-20.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 776 | 19 | 70 km/t | 104 km/t | To klip |
Rønnede | Gl. Næstvedvej | Torsdag klokken 6.04-8.04 | ATK – bestilt færdselskontrol | 36 | 1 | 50 km/t | 59 km/t | - |
Sorø | Banevej | Torsdag klokken 14.37-16.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 63 | 4 | 50 km/t | 64 km/t | - |
Sorø | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 17.35-19.00 | ATK | 933 | 2 | 130 km/t | 151 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Dianalund | Karsholtevej | Torsdag klokken 10.15-10.30 | Ingen sager |
Faxe | Nørregade | Fredag klokken 0.45-1.30 | Der blev afsløret en enkelt spritbilist |
Næstved | - | Fredag klokken 2.30-4.30 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Faxe | Nørregade | Fredag klokken 1.30 | 59-årig mand fra Faxe Ladeplads | Spirituskørsel |
Glumsø | Skelbyvej | Torsdag klokken 13.56 | 30-årig mand fra Dianalund | Spiritus- og narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. På grund af flere tidligere sigtelser blev den 30-åriges bil beslaglagt på stedet |
Mern | Gl. Præstøvej | Torsdag klokken 10.35 | 22-årig mand fra Præstø | Narkokørsel. Den 22-årig havde 0,4 gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Næstved | Kalbyrisvej | Fredag klokken 2.32 | 35-årig mand fra Næstved | Spirituskørsel på knallert |