Nyt fra Faxe i politiets døgnrapport

Profilbillede

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SAKSKØBING: 41-årig sigtet for vold

En 41-årig mand fra Sakskøbing blev torsdag klokken 17.14 anholdt. Han er sigtet for vold, efter at politiet sidst på eftermiddagen fik en anmeldelse om, at en 29-årig mand fra lokalområdet var blevet overfaldet på Torvet. Det var tilsyneladende en uenighed om at låne en bil, der gjorde, at den 29-årige blev skubbet omkuld, fik taget halsgreb og kastet ned på asfalten. Han blev efterfølgende undersøgt på sygehuset i Nykøbing, men er ikke umiddelbart kommet noget alvorligt til. Den sigtede 41-årige blev afhørt på politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken 18.54.

 

STEGE: En hurtig knallert

Politiet standsede torsdag klokken 16.45 en 25-årig kvinde fra Stege, der kom kørende lidt vel hurtigt på en knallert på Ulvshalevej. Knallerten blev tjekket på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne køre noget hurtigere end tilladt. Desuden havde den 25-årige ikke knallertkørekort, knallerten var ikke forsikret, bremsen virkede ikke, og det gjorde baglygten heller ikke. Hun blev sigtet for alle overtrædelserne.

 

RØDBYHAVN: Havde ulovlige knive i tasken

Politiet undersøgte sammen med Toldstyrelsen de rejsende, som var ombord på en bus, der kom i land fra færgen i Rødbyhavn torsdag klokken 19.00. En 24-årig udenlandsk mand viste sig at have medbragt to ulovlige knive i sin taske, og han blev derfor anholdt klokken 19.12 og sigtet for overtrædelse af knivloven. Da han blev visiteret grundigt, blev der i hans pung fundet 0,3 gram kokain, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 24-årige er fortsat anholdt og afventer nu en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om evt. udvisning.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Hvedevænget Torsdag klokken 13.58 En hvilestol
Næstved Klosterlunden Torsdag klokken 20.37 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Rødby Østergade Onsdag klokken 20.00 – torsdag klokken 7.00 To kartoner cigaretter, medicin og et glas med småmønter
Væggerløse Asgaardsvej Onsdag klokken 18.00 – torsdag klokken 11.45 En taske og kontanter

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Præstøvej Torsdag klokken 14.31-16.30 ATK – bestilt færdselskontrol 140 1 50 km/t 60 km/t -
Faxe Præstøvej Torsdag klokken 14.31-16.30 ATK – bestilt færdselskontrol 140 1 50 km/t 60 km/t -
Korsør Kjærsvej Torsdag klokken 5.49-8.32 ATK 156 2 50 km/t 61 km/t -
Næstved Vordingborgvej Torsdag klokken 13.30-19.39 ATK 2088 46 60 km/t 96 km/t Et klip
Rødby Havnevej Torsdag klokken 9.13-11.30 ATK 45 - - - -
Rønnede Gl. Næstvedvej Torsdag klokken 17.30-19.31 ATK – bestilt færdselskontrol 33 1 50 km/t 59 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Nykøbing Engboulevarden ved Cementen Torsdag klokken 7.30-11.00 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en cyklist blev sigtet for at cykle i et fodgængerfelt, to blev sigtet for at køre to på én cykel, og seks cyklister blev sigtet for at køre uden lys En blev sigtet for kørsel uden førerret og ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt den til en person uden kørekort
Nykøbing Kongensgade Torsdag klokken 8.15-8.45 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Nykøbing Merkurs Plads Torsdag klokken 7.45-8.15 Bestilt færdselskontrol: Seks blev sigtet for at køre uden lys på cyklen, en for at cykle i fodgængerfeltet og en for at have en passager bagpå cyklen
Rødbyhavn Indrejsefeltet Torsdag klokken 7.00-14.00 Ingen sager
Stege - Torsdag klokken 16.30-18.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og for kørsel uden førerret. Tre blev sigtet for at køre på én knallert, som i øvrigt også var konstruktivt ændret, og føreren blev sigtet for kørsel uden førerret og for at køre på en knallert, som ikke kunne bremse, havde lys eller den lovpligtige ansvarsforsikring i orden. En bilist blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen og en for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. En blev sigtet for at cykle mod kørselsretningen på en ensrettet cykelsti
Stege Grønsundvej Torsdag klokken 15.30-16.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Toreby Flintingevej Torsdag klokken 9.15-9.45 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Vordingborg Sydmotorvejen Torsdag klokken 13.30-15.30 En blev standset og sigtet for at køre for hurtigt over Farøbroerne

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Vordingborg Drosselvej Torsdag klokken 17.44 76-årig mand fra Gudhjem Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi