Nyt fra Faxe i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

HASLEV: Butikstyv kørte spirituskørsel

Fredag klokken 17.30 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Haslev om, at en kunde havde nappet en bakke bøffer, som han ikke havde betalt for, da han gik gennem kassen. Medarbejderne havde råbt efter tyvene, som dog kørte fra gerningsstedet i to biler. Kort efter så en politipatrulje den ene bil, som betjentene forsøgte at standse. Det skete på Faxevej ved Rønnede, og føreren var en 39-årig mand fra lokalområdet. Han blev sigtet for butikstyveri, og det fik ham til at sende en stribe ukvemsord i retning af betjentene. Derfor blev han også sigtet for fornærmelig tiltale, og da den 39-årige virkede påvirket af enten spiritus eller narko, blev han også sigtet for spiritus- og narkokørsel.

 

MARIBO: Mand stak af efter færdselsuheld

Fredag klokken 19.41 påkørte en 31-årig mand fra Maribo en bil på Torvet i Maribo og stak efterfølgende af fra uheldet. Vidner til uheldet fulgte efter manden, der parkerede i nærheden og stavrede rundt svært beruset, indtil politiets patrulje nåede frem. Manden er sigtet for spirituskørsel, for at flygte fra et færdselsuheld og for at køre uden gyldigt kørekort.

 

NÆSTVED: Mand var aggressiv på politistationen

Fredag aften klokken 23.42 ankom en 41-årig mand fra Næstved til Næstved Politistation, parkerede sit elløbehjul og gik indenfor. Hér optrådte han aggressivt og truende i en grad, så han blev anholdt, sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og sat ind i en celle. Den 41-årige blev løsladt igen næste morgen, men klokken 12.15 vendte han retur til politistationen. Han var fortsat noget opfarende og sparkede til en parkeret bil, så den fik en bule i bagskærmen og nogle riser. For at få ro på blev han anholdt og på ny sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 41-årige blev løsladt igen klokken 18.22.

 

SLAGELSE: Tre i slagsmål

Tre mænd indledte et længerevarende slagsmål på Skovsøgade i Slagelse natten til lørdag klokken 2.50. De havde sammen været inde på et værtshus og to af mændene – en 33-årig mand og en 25-årig mand, begge fra Slagelse – blev efterfølgende sigtet for vold mod en 34-årig mand fra Slagelse. Han blev efterfølgende kørt på Slagelse sygehus, men havde ikke fået alvorlige skader ved overfaldet.

 

SKÆLSKØR: Overboen udsat for vold

En 34-årig mand fra Skælskør blev lørdag klokken 23.47 udsat for vold på Bülowsvej, da han ville gribe ind i et højlydt skænderi hos underboen. Her kunne han høre, at underboen bad en mand om at forlade lejligheden. Da den 34-årige bankede på døren, var det en anden 34-årig mand, der åbnede – men i stedet for at forlade lejligheden tildelte den 34-årige overboen slag i ansigtet, heldigvis uden det medførte alvorlig personskade. Herefter forlod manden ejendommen men er siden blevet sigtet for vold.

 

NYKØBING FALSTER: Sigtet for narkokørsel havde våben

En 22-årig mand blev standset af politiet på H. Brodthagensvej i Nykøbing Falster natten til søndag klokken 01.57. En narkometertest viste at den 22-årige var påvirket af euforiserende stoffer. En ransagning af bilen viste samtidig at han havde både en peberspray og en ulovlig foldekniv med i bilen. Så foruden en sigtelse for narkokørsel blev den 22-årige også sigtet for at overtræde våbenloven

 

GEDSER: To anholdt på vej ud af landet

I en bil, der søndag klokken 13.03 var på vej ombord på færgen til Rostock, kunne politiets udlændingekontrolafdeling konstatere, at der sad to udenlandske borgere, der var eftersøgt til en sag om økonomisk kriminalitet i Midt- og Vestsjællands politikreds. Det drejer sig om en 61-årig mand og en 60-årig kvinde. De blev derfor anholdt og sendt retur ind i landet til retsforfølgelse.

 

NÆSTVED: Sigtet for at sælge hash

Politiet standsede lørdag en 20-årig mand fra Faxe Ladeplads på Kærmindevej i Næstved. Den 20-årige viste sig at have en klumper hash og en plade hash på i alt 116 gram, så han blev anholdt klokken 21.40 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Den anholdte blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 1.35.

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Eskilstrup Ravnstrupvej Fredag klokken 17.00 To kompressorer af mærket Lindberg, en vinkelsliver og en boremaskine af mærket Bosch, to vandpumper af mærket Grundfos og håndværktøj
Nykøbing Kraghave Gaabensevej Lørdag klokken 0.25 Ikke stjålet noget
Næstved Frihedsvej Lørdag klokken 2.00 En pung med kontanter og personlige papirer
Stenlille Holtevej Torsdag klokken 13.30 To routere af ukendt mærke

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Molktesvej Fredag klokken 10.18-13.52 ATK 197 7 60 km/t 82 km/t Et klip
Maribo Sydmotorvejen Søndag klokken 11.18-13.30 ATK 436 11 110 km/t 139 km/t -
Nakskov Rødbyvej Lørdag klokken 14.17-19.30 ATK 612 33 50 km/t 84 km/t Seks klip
Nykøbing Gaabensevej, Kraghave Fredag klokken 1.17-17.00 ATK 4712 20 60 km/t 85 km/t To klip
Næsted Vordingborg Landevej ved Vester Egesborg Fredag klokken 10.01-13.50 ATK 782 35 50 km/t 85 km/t To klip og en betinget frakendelse
Næstved Vordingborgvej Fredag klokken 7.30-9.20 ATK 391 6 70 km/t 91 km/t -
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag klokken 7.05-13.20 ATK 1755 2 60 km/t 73 km/t -
Stege Grønsundvej, Ebbelnæs Fredag klokken 14.11-16.11 ATK 111 4 50 km/t 64 km/t -
Søllested Rødbyvej Søndag klokken 9.07-10.40 ATK 55 2 80 km/t 104 km/t -
Vordingborg Mønsvej Fredag klokken 17.22-20.22 ATK 831 39 60 km/t 87 km/t Tre klip
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag klokken 8.35-13.40 ATK 3814 216 90 km/t 143 km/t 16 klip
Øster-Ulslev Holebyvej Søndag klokken 13.57-20.00 ATK 345 29 50 km/t 85 km/t Fem klip og en betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Fuglebjerg Slagelsevej Fredag klokken 19.30-22.00 12 blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, og en havde så meget fart på, at det koster en betinget frakendelse af kørekortet. Der blev yderligere afsløret en narkobilist, en spritbilist, og en blev sigtet for kørsel uden førerret, og bilejeren blev sigtet for at have overladt bilen til en person, der ikke har kørekort
Maribo - Søndag klokken 17.35-18.35 En blev sigtet for at have fejl ved lygterne
Nykøbing H. Brodthagensvej Søndag klokken 1.30-2.00 Der blev afsløret to narkobilister
Nykøbing Jernbanegade Fredag klokken 0.35-1.00 En blev sigtet for kørsel uden førerret, uberettiget brug af nummerplader og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring
Nykøbing Parkvej Søndag klokken 11.05-11.35 Ingen sager
Næstved - Fredag klokken 1.00-2.00 Ingen sager
Næstved Farimagsvej Fredag klokken 17.07-17.40 Ingen sager
Slagelse Holbækvej Fredag klokken 16.35-17.35 To blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Slagelse Kierulffsvej Fredag klokken 12.15-13.15 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, og en blev sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, mens ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt den til en person uden kørekort
Stenllle Sorøvej Fredag klokken 9.04-11.00 En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, for at køre over for rødt og for at køre for hurtigt, hvilket giver to klip i kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Fuglebjerg Slagelsevej Fredag klokken 19.50 42-årig mand fra Fuglebjerg Spiritus- og narkokørsel
Haslev Holte Alle Søndag klokken 21.18 21-årig mand fra Rønnede Narkokørsel. En 20-årig mand, der var passager i bilen, havde 2,1 gram hash på sig og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Haslev Olstrupvej Lørdag klokken 18.25 45-årig mand fra Boeslunde Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
Maribo Vestre Landevej Lørdag klokken 12.50 54-årig kvinde fra Stokkemarke Spirituskørsel på knallert
Mern Ørslevvej Lørdag klokken 1.18 20-årig mand fra Stege Spirituskørsel og kørsel uden førerret
Nakskov Løjtoftevej Fredag klokken 7.34 24-årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Nykøbing H. Brodthagensvej Søndag klokken 1.57 26-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Nykøbing H. Brodthagensvej Søndag klokken 1.57 22-årig mand fra Slagelse Narkokørsel. Da den 22-årige havde en peberspray og en foldekniv på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af våbenloven og knivloven
Nykøbing Tværgade Lørdag klokken 0.29 24-årig mand fra Rødby Spirituskørsel
Nørre Alslev Riserupvej Mandag klokken 1.15 37-årig mand fra Nørre Alslev Narkokørsel
Ruds-Vedby Jyderupvej Lørdag klokken 16.48 38-årig mand fra Høng Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Fredag klokken 16.59 25-årig mand fra Værløse Narkokørsel, og da den 25-årige have en halv joint på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Rødbyhavn Indrejsefeltet Lørdag klokken 21.00 29-årig mand fra Kastrup Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Søndag klokken 5.30 27-årig mand fra Herning Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Mandag klokken 0.05 19-årig mand fra Albertslund Narkokørsel
Rønnede Faxevej Fredag klokken 17.57 39-årig mand fra Rønnede Spiritus- og narkokørsel
Sakskøbing Sydmotorvejen Fredag klokken 16.25 56-årig mand fra Nakskov Narkokørsel og fog mangler ved køretøjet
Slagelse Højstrupvej Fredag klokken 12.28 37-årig mand fra Sakskøbing Narkokørsel
Slagelse Østerbro Fredag klokken 16.11 23-årig mand fra Slagelse Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi