Nyt fra Faxe i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Faxe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

RØDBY: Havde slagvåben i bil

Fredag klokken 16 standsede politiet en 42-årig mand fra udlandet i indrejsefeltet i Rødbyhavn. Det viste sig at manden havde en totenschläger (slagvåben) i midterkonsollen på sin bil. Han blev sigtet efter våbenloven og udlændingeloven og fik et indrejseforbud i to år samt en bøde, som blev betalt på stedet.

 

FAXE: Blufærdighedskrænkelse

En kvinde var lørdag klokken lidt før klokken 14 ude at løbe i Ny Strandskov ved Faxe, da en mand kom kørende i en lille bil. Manden råbte kvinden an, og da hun kom hen til hans bil, opdagede hun, at manden sad og onanerede. Hun noterede sig nummerpladen på mandens bil og skyndte sig væk. Politiet blev tilkaldt, og en times tid senere var en 62-årig mand anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

 

RØNNEDE: Hvid om næsen og med kniv i bilen

En politipatrulje standsede fredag klokken 21.05 en 38-årig mand fra Kirke-Hyllinge, da han kom kørende i bil ad Industrivej i Rønnede. Det var ret tydeligt, at manden temmelig sikkert var påvirket af ulovlige stoffer – hans øjne flakkede kraftigt, og så havde han hvidt pulver i og omkring næsen. Derfor blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Ved ransagningen af bilen fandt betjentene en pose med amfetamin og en machete, så derfor fik han også en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer og efter knivloven.

 

SLAGELSE: 27-årig råbte op i supermarked

Lørdag eftermiddag kom en mand ind i et supermarked på Skovvejen i Slagelse. Han standsede op i vindfanget til butikken, hvor han råbte "det er et røveri – tilkald politiet". Det gjorde personalet så, og kort efter var en patrulje på stedet. Manden havde ikke gjort andet end at vente i vindfanget, og det viste sig da også, at han nok bare havde brug for hjælp. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og taget med på politistationen, hvor han blev afhørt. Det var en 27-årig mand fra Nørre-Asmindrup.

 

NÆSTVED: Lavede hjulspin

Efter nogle henvendelser til politiet om at der var meget larm fra nogle biler i Rådmandshaven i Næstved var en patrulje lørdag aften klokken 19.55 forbi området. Her var der en 49-årig mand, der gassede sin bil voldsomt op og lavede hjulspin. Han blev sigtet for generende og forstyrrende kørsel.

 

SLAGELSE: Butikstyv med dentalhygiejnisk interesse

Politiet blev lørdag klokken 15.09 kaldt til Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor personalet fra en forretning sammen med en politibetjent tilbageholdt en mand, der havde stjålet forskellige varer. Politibetjenten, der i sin fritid var ude at handle, havde bemærket en anden kunde, der havde taget nogle varer og lagt dem i en pose, hvorefter han gik gennem kasselinjen uden at betale for varerne. Det var en 35-årig udenlandsk mand, og det viste sig, han havde stjålet 67 tandbørstehoveder til en eltandbørste og seks deodoranter. Den 35-årige blev anholdt klokken 15.10 og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.53. Den 35-årige fik en bøde på 5.000 kroner for tyveriet.

 

NÆSTVED: 25-årig sigtet for salg af narko

Synet af en politibil fik lørdag eftermiddag en mand til at sætte i løb på Østre Ringvej i Næstved. Det vakte politibetjentenes opmærksomhed, for det så ikke ud til at være opvarmning til Royal Run, så betjentene fulgte efter manden, der blev standset på Tropavænget. Det var en 25-årig mand uden fast bopæl, og grunden til, han havde travlt med at komme væk fra politiet var sandsynligvis, at han havde 0,2 gram kokain, 0,7 gram hash og 10 sølvpapirskugler med i alt 14,1 gram hash på sig. Den 25-årige blev anholdt klokken 17.30 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.40.

 

SLAGELSE: 32-årig anholdt efter overfald

En 25-årig mand fra Slagelse henvendte sig søndag morgen på politistationen i Slagelse for at anmelde, at han var blevet overfaldet tidligere på natten. Overfaldet var sket ved Parkvej, hvor den 25-årige havde fået adskillige knytnæveslag i ansigtet, og der var blevet taget kvælertag på ham. Politiets efterforskning førte søndag aften frem til, at en 32-årig mand fra Slagelse blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Han skal nu afhøres nærmere på politistationen i Slagelse.

 

VORDINGBORG: Fik bilen beslaglagt

Søndag klokken 10.51 standsede politiet en 40-årig kvinde fra Glumsø, der kom kørende ad Sydmotorvejen ved Vordingborg. Den 40-årige havde ikke noget kørekort, og hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, men da hun flere gang tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hendes bil beslaglagt på stedet.

 

MARIBO: Kvinde overfaldet på gaden

En 40-årig kvinde var søndag eftermiddag udsat for et overfald. Det skete på Torvet i Maribo, hvor hun gik sammen med en veninde, da en ukendt kvinde tilsyneladende ganske umotiveret kom de to kvinder i møde, filmede dem og overfaldt den 40-årige med flere knytnæveslag. Overfaldskvinden blev anholdt klokken 13.54, og der var tale om en 27-årig uden fast bopæl. Hun blev sigtet for kvalificeret vold og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken 15.53.

 

SLAGELSE: Brand i hæk

Sent søndag eftermiddag havde en haveejer på Kirkerupvej i Sørbymagle gang i sin ukrudtsbrænder. Desværre lidt for meget gang, for kombinationen af varme og tørke gjorde, at der udbrød brand i en hæk. Ilden blev hurtigt slukket, men haveejeren – en 51-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. På beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om den korrekte brug af ukrudtsbrændere.

 

NÆSTVED: Havde ukendt stof i lommen

Søndag klokken 00.18 standsede politiet en 17-årig ung mand, da han kom gående ad Grønnegade i Næstved. I lommerne havde han et ukendt stof fordelt i fem pølsemandsposer. Den 17-årige blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

SANDVED: Ville ikke oplyse sit navn

En 18-årig mand fra Fuglebjerg blev søndag klokken 00.35 fundet i en hæk på Nyvej I Sandved. Det i sig selv er jo en smule ud over det normale. Så betjentene henvendte sig til ham, og spurgte til hans navn, men det ville han ikke fortælle. Det skal man, når politiet spørger, og den unge mand blev derfor anholdt og sigtet efter retsplejeloven og taget med på stationen, hvor politiet fandt ud af, hvem han var. På turen til politistationen vendte han sin verbale vrede mod betjentene – måske over at blive vækket i hækken – og var så flittig i sin brug af skældsord, at han også blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

VORDINGBORG: Havde kniv med på værtshus

Søndag klokken 04.35 var der optræk til slåskamp på et værtshus på Algade i Vordingborg. Politiet blev tilkaldt og en patrulje fik ro på situationen. Det viste sig efterfølgende, at en 35-årig mand fra Vordingborg havde en kniv i lommen. Han blev derfor sigtet efter knivloven.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Haslev Kildebakkevej Torsdag 10.00 – fredag 10.30 Nøgler, Mercedes varebil, Audi A4 personbil
Næstved Hvedevænget Fredag 17.45-18.45

Kontanter, ipad og mobiltelefon

 

Næstved Udsigtsbakken Onsdag – lørdag Kontanter
Slagelse Vinkelvej Fredag – søndag Ukendt

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Havnegade Fredag 5.03-8-03 ATK 272 8 50 68  
Næstved Præstø Landevej Fredag 8.35-11.35 ATK 510 36 50 73 3 klip
Maribo Sydmotorvejen Fredag 8.33-13.30 ATK 1470 30 110 160 1 betinget frakendelse
Næstved Østre Ringvej Fredag 15.44-16.44 ATK 406 1 60 82 1  klip
Stensved Vordingborgvej Fredag 17.37-22.07 ATK 430 18 50 84

3 klip

1 betinget frakendelse

Korsør Tårnborgvej Fredag 19.14-20.45 ATK 224 0 50    
Korsør Storebæltsbroerne Fredag 21.08-02.00 ATK 154 30 110 157 1 klip
Nykøbing Falster Vesterskovvej Lørdag 13.38-20.00 Bestilt ATK 1419 45 50 70 3 klip
Korsør Tårnborgvej Lørdag 18.24-19.45 Atk 164 0 50    
Sorø Slagelsevej Lørdag 20.26-00.00 ATK 284 14 80 119 2 klip
Korsør Tårnborgvej Søndag 13.35-15.09 ATK 326 1 50 63  
Fjenneslev Ringstedvej Søndag 15.54-19.30 ATK 495 1 60 77  
Nakskov Løjtoftevej Søndag 14.34-19.30 ATK 364 22 50 67  

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Stubbekøbing Vestergade Fredag 1945-20.15 12 biler kontrolleret – ingen sager
Nykøbing Falster Østre Alle Søndag 00.10-00:40 14 biler kontrolleret – ingen sager

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Sorø Elmebjergvej Fredag 02.17 23-årig mand fra Korsør

Spirituskørsel

Kørsel uden kørekort

Stokkemarke Keldernæsvej Fredag 15.45 62–årig mand fra Stokkemarke Spirituskørsel
Rønnede Sydmotorvejen Fredag 18.25 19-årig mand fra Stensved Spirituskørsel
Næstved Jernbanegade Lørdag 03.02 26-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Næstved Teatergade Lørdag 04.08 33-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Lundby Bankevejen Lørdag 17:40 35-årig kvinde fra Lundby Spirituskørsel
Holmegård Landevejen Søndag 06.18 28-årig mand fra Hedehusene Spirituskørsel
Præstø Faxevej Fredag 01.06 35-årig mand Narkokørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej Fredag 17.30 26-årig mand Narkokørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej Fredag 17.00 63-årig mand Narkokørsel
Nakskov Rødbyvej Fredag 19.55 21-årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Rønnede Industrivej Fredag 21.05 38-årig mand fra Kirke-Hyllinge Narkokørsel
Vordingborg Kastrupvej Fredag 20.33 24-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel
Rønnede Butikstorvet Lørdag 02.22 25-årig mand fra Stubbekøbing Narkokørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej Søndag 12.00 19-årig mand Narkokørsel
Rødbyhavn Færgestationsvej Søndag 14.30 38-årig mand Narkokørsel

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi