Fredag aften anmeldte en kvinde, at hendes elcykel var blevet stjålet. Ved hjælp af en gpstracker kunne kvinden lokalisere cyklen til en adresse i Faxe Ladeplads. En politipatrulje rykkede ud til stedet, hvor de fandt den stjålne cykel.
På adressen blev der også fundet flere andre cykler samt adskillige stykker værktøj, som politiet tog i bevaring. Værktøjet skal nu undersøges for at afgøre, om det stammer fra indbrud.
Politiet anholdt en 29-årig mand klokken 22.39, som blev sigtet for hæleri for et betydeligt beløb. Han blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 9.26 næste morgen.