Administrativ medarbejder til Socialpædagogisk Center Øst: Form dit eget jobindhold

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Administrativ medarbejder søges til Socialpædagogisk Center Øst.

Vil du være en del af en stor organisation? Hvor vi er få i ledelsen og administrationen, men alligevel lykkes med at servicere mange medarbejdere, borgere og pårørende. Og synes du, at det lyder godt at kunne forme indholdet i din egen stilling? Så er du måske vores nye medarbejder.

Socialpædagogisk Center Øst er Faxe Kommunes botilbud i Faxe og Førslev til udviklingshæmmede borgere. Vi har omkring 70 fastansatte medarbejdere og 40 timelønnede vikarer tilknyttet.

Administrationen for Socialpædagogisk Center Øst og Vest består af 3 medarbejdere incl. dig. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer pr. ugen.

Opgaverne i administrationen er alt fra bogføring, budgetlægning, borgerøkonomi (herunder revision af borgernes pengekasser/lommepengekonti), kostopkrævning via KMD SAP for borgerne, udarbejdelse af standardkontrakter for borgere, HR-opgaver såsom stillingsopslag/indkalde til samtale, lønindplacering, oprettelse til IT systemer mv. til ad-hoc opgaver som klargøring til møder, varebestilling mv.

Særligt HR-opgaver og kontakt til nye medarbejdere ifm. ansættelse, budgetlægning, månedlig budgetopfølgning/ regnskab, interne afregninger, standardkontrakter med handlekommuner, ind-/udskrivning af borgere, revision af borgerøkonomi, herunder diverse dokumenter vedr. borgerøkonomi ifb. indflytning og løbende revision mv. vil blive dit ansvarsområde.

Derud over opgaver der vil være i forhold til indberetninger til Socialtilsyn, årsrapporter, og andre ad-hoc opgaver.

Vi arbejder i forskellige systemer som fx KMD Opus Opus, KMD Opus Vagtplan, Office pakken, CURA, SBSYS/Nemsag, HR-manager til rekruttering m.fl.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kontoruddannelse med erfaring i det offentlige.
  • Har kendskab til KMD Opus vil det være en fordel.
  • Er god til tal, herunder kan tage ansvar i forbindelse med månedlig budgetopfølgning.
  • Arbejder struktureret, systematisk, grundigt og ansvarsfuld.
  • Kaster dig nysgerrigt over nye arbejdsopgaver.
  • Selv er den, der kan udtænke arbejdsgange.
  • Er god til skriftlig kommunikation.
  • Er god til at overholde deadline og til tider, at arbejde under pres.
  • Vil stå i spidsen for superbrugerfunktion.
  • Vil være med til at hjælpe andre administrative medarbejdere i Center for Handicap & Psykiatri i forbindelse med langtidssygdom eller lign.
  • Er en smilende personlighed.

Vi tilbyder:

  • En frihed til at få lov at tænke tanker omkring opgaveløsning, selvstændighed, frihed til at få lov at være i processer for forandring – råderum for udvikling.
  • Relevante kurser og uddannelser
  • Frihed under ansvar.
  • En god uhøjtidelig omgangstone.

Send os en motiveret ansøgning med CV og relevant dokumentation.

Ansøgningsfrist: ­­­­­­­­­­­­­­­­19.06.2024 kl.12.00

Vi indkalder løbende til samtaler. Sidste samtalerunde d. 21.06.2024

Forventet opstart senest den 1. august 2024 eller hurtigst mulig.

Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk. Du kan også kontakte Dorrit Anne Nielsen Administrativ medarbejder 29 16 03 16 eller Centerleder Gitte Poulsen på tlf.nr. 20 37 41 52 for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9a4cfed4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063111

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet