En 46-årig mand og en 16-årig dreng blev tirsdag anholdt af politiet i Faxe. De er sigtet for at have begået vold mod en 15-årig dreng lørdag eftermiddag på en adresse i Faxe.
Den 15-årige dreng blev udsat for flere knytnæveslag i ansigtet og på kroppen. Volden menes at være en udløber af en anden sag, hvor de samme personer var indblandet tidligere på dagen.
Efter voldsepisoden blev den 15-årige dreng undersøgt på sygehuset for sine knubs.
De to sigtede blev anholdt tirsdag klokken 19.40 og afhørt på politistationen i Næstved. De blev løsladt igen klokken 21.05.
De sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen.