Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på plejecenter i Faxe kommune

dato

SSA Social- og sundhedsassistent søges til aftenvagt

Er du frisk, ansvarlig i dine opgaver og har godt overblik og et positivt menneskesyn, så er det lige dig vi søger til  fast aftenvagt.

Friske professionelle kollegaer med godt humør og god humor er klar til at tage godt imod dig.

Vi lægger vægt på høj faglighed, anderkendelse og åben dialog, med godt humør og synlig ledelse i vores samarbejde.

Vi tilbyder:

Et spændende job, godt arbejdsmiljø og gode samarbejdspartnere, hvor du får mulighed for at udnytte dine kompetencer, både fagligt og personligt.

Du bliver en del af vores dynamiske og tværfaglige plejeteam, som består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, samt enkelte med anden baggrund. Du får indflydelse på din hverdag gennem samarbejde, tværfaglige møder og triage.

Stillingen er på gennemsnitlig 28 timer pr. uge og består af aftenvagter i tidsrummet kl. 15-23. Det er i et 5-2 vagtrul, hvor du arbejder onsdage og torsdage, med weekend vagter i ulige uger.

Vi forventer at du:

  • er uddannet som SSA og er mødestabil

  • kan arbejde både selvstændigt og i teams

  • er god til at samarbejde med beboerne, pårørende og det tværfaglige personale, der kommer i huset

  • har erfaring med at yde omsorg for mennesker med somatiske- og demenssygdomme.

  • har erfaring med Cura, eller villig til at lære det

Vi har beboerne i fokus og lægger stor vægt på, at skabe livskvalitet og selvbestemmelse for hver enkelt beboer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige.

Løn efter overenskomst mellem KL og FOA.

Plejecentret Søndervang er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Faxe Kommune. Søndervang er stiftet af Adventistkirken i 1976 og drives ud fra et kristent livssyn. Vi ønsker at gøre hverdagen værdifuld for beboerne i vores 31 plejeboliger, og 20 ældreboliger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Den Selvejende Inst. Søndervang, Rådhusvej, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2c3bd5cd-4f6c-4691-9e73-a38b3f17126e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet