Ergoterapeut søges til specialiseret neurorehabilitering på Kildebo i Faxe Kommune.
Drømmer du om at arbejde med neurorehabilitering, så er det nu du skal søge ud til os, vi er klar til at modtage en ny ergoterapeutisk kollega, skal det være dig?
Kildebo er så heldige at få muligheden for at opnormere med endnu en ergoterapeut, derfor søger vi en ergoterapeut med mulighed for op til 37 timer om ugen, og med interesse for en aktivitetsbaseret tilgang til faget. På Kildebo vil du opleve at vi arbejder tværfagligt, og vores fokus er, at sikre det bedste forløb for borgeren. Derfor har vi brug for dig, som ser det naturligt at indgå i et tværfagligt arbejdsmiljø.
På Kildebo vil du blive en del af en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er i fokus. Der er et stort udviklingsarbejde i gang, og der er plads til nye ideer og forslag. Du bliver en del af et team, hvor alle faggrupper er gode til at samarbejde, og der er plads til at du kan udvikle dig fagligt. Kildebo har igennem de sidste år gennemgået en kæmpe udvikling, og du vil derfor blive en del af en afdeling, hvor hver dag bærer præg af engagement, høj faglighed og et solidt og godt samarbejde.
På Kildebo har vi 12 døgnpladser, og vi kan modtage borgere fra hele landet. Vi er beriget af dejlige grønne områder omkring os, som vi bruger som en del af vores træning. Som ergoterapeut hos os, skal du også være indstillet på, at noget af træningen kan foregå i borgerens eget hjem eller nærmiljø. Det forventes også at du er indstillet på, at være med til at iværksætte aktiviteter både i og udenfor Kildebo, og det er et ekstra plus, hvis du er kreativ eller er god til at tage initiativet til spontane ture eller aktiviteter.
På Kildebo arbejder vi i teams omkring den enkelte borger. Som ergoterapeut vil det blandt andet være din opgave at lave ADL-vurderinger og træning, vurdering og træning af spisefunktion, deltage i behov for lejring og forflytning, samt støtte op omkring den fysiske træning. Du skal sammen med resten af teamet udarbejde en tværfaglig status, og deltage i møder med borger, pårørende og samarbejdspartnere fra borgerens hjemkommune.
Vi søger en ergoterapeut der:
- Har interesse for og gerne kendskab til specialet.
- Har erfaring eller kendskab med Affolter og Bobath .
- Gerne har kendskab til FOTT.
- Har erfaring eller kendskab til neuropædagogik.
- Er god til at samarbejde i teams.
- Er god til at formulere sig både mundtligt og skriftligt.
- Har kørekort.
- Har interesse for at dygtiggøre sig og holde sig fagligt opdateret.
- Er god til at lære fra sig.
Ergoterapeuterne arbejder hver 6. weekend, og har en senvagt hver anden uge (der kan komme ændringer). Hver 4. tirsdag er der personalemøde frem til kl. 17. Der vil være arbejde på enkelte helligdage, der aftales nærmere med leder.
Vi tilbyder:
- Et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og tværfaglighed.
- Gode muligheder for efteruddannelse og specialisering inden for neurorehabilitering.
- Et engageret team, der vægter samarbejde og videndeling højt.
- En fleksibel arbejdsdag med stor mulighed for at præge egne opgaver.
- Stor medindflydelse på arbejdspladsen.
- En arbejdsplads med god faglig sparring og mulighed for supervision.
- En leder som er nærværende og som har stor tillid til sine medarbejdere.
- Fleksibel arbejdsplads.
- Gode kollegaer, som passer godt på hinanden.
- God oplæring og introduktionsprogram.
- Mentor.
- En mindre arbejdsplads, hvor alle kender til hinanden.
- Vidensdeling på tværs af faggrupper.
- En arbejdsplads med god humor og et godt sammenhold.
Vi håber at ovenstående har været så interessant, at du har lyst til at sende os en motiveret ansøgning, eller at du har lyst til at besøge os. Du er velkommen til at kontakte speciale ansvarlig ergoterapeut Heidi Anja Hansen på 56206106 eller mail heah@faxekommune.dk.
Ansøgningsfristen er 24.11.25, samtalerne finder sted 25.11.25. Hvis vi modtager kvalificerede ansøgninger, vil vi løbende indkalde til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Rehabiliitering Boligerne, Præstøvej, 4640 Faxe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/85274580-cba3-4ee8-93f9-0f65c86eed45