RUSMIDDELKONSULENT TIL FAXE RUSMIDDELCENTER
Vi søger en kollega der har lyst til at blive en del af et stærkt team med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og fokus på borgerens behov.
Kan du svare ja til følgende:
- Er det sociale behandlingsområde dit foretrukne arbejdsområde?
- Er du faguddannet på minimum bachelorniveau?
- Har du en solid socialfaglig erfaring, meget gerne kombineret med specifik erfaring i arbejdet med rusmiddelproblematikker – og gerne erfaring med det sundhedsfaglige arbejde?
- Har du en personlighed der udtrykker engagement og åbenhed?
Om Rusmiddelcentret:
Vi søger en ny kollega 37 timer ugentligt.
Vi er et tværfagligt behandlingshus med i alt 9 ansatte, hvoraf to varetager ungebehandlingen. Vi varetager ambulant behandling af borgere med stof- og eller alkoholproblemer samt medicinsk behandling. Derudover varetager vi behandling af unge under 18 år og anonym stofmisbrugsbehandling samt pårørendebehandling. Behandlingsarbejdet finder sted i tæt samarbejde med Faxe Kommunes øvrige afdelinger, regionen, egen læge, Kriminalforsorgen m.fl.
Vi er et innovativt hus, hvor vejen fra beslutning til handling er kort, ligesom vi jævnligt deltager og driver forskellige projekter. Metodemæssigt arbejder vi fortrinsvis med kognitiv psykologi, derudover benytter vi MI, systemisk teori og forsøger at arbejde eklektisk i forhold til den enkelte borgers behov.
Vi har i behandlingen fokus på dobbeltdiagnose, familieorienteret rusmiddelbehandling og inddragelse af borgerens private samt professionelle netværk.
Rusmiddelcenteret er placeret på Sundhedscentret, Bygning 18, Præstøvej 78, 4640 Faxe. Det er primært her, vi tilbyder behandling, men vi tilbyder også at behandlingen kan foregå på Stevns og i Haslev.
Dine primære opgaver:
- Rådgivning og behandling af voksne med rusmiddelproblematikker, familier og pårørende - såvel individuelt som i grupper.
- Vi lægger særlig vægt på at du ønsker at arbejde med den brede målgruppe, arbejde såvel selvstændigt, som i samarbejde med kolleger.
- Tværfagligt samarbejde om behandlingsforløb og netværksarbejde.
- Har erfaring i arbejdet med rusmiddelproblematikker
- Relevant efteruddannelse fx kognitiv efteruddannelse, motiverende samtale eller anden relevant terapeutisk efteruddannelse
- Har erfaring med professionelle terapeutiske samtaler såvel individuelt og gruppe
- Har en åben, respektfuld og ressourceorienteret tilgang til mennesker med rusmiddelproblemer
- Kan holde snor og retning i behandlingsforløb og kan dokumentere dit arbejde. Det fordrer at du både kan arbejde selvstændigt og i et kollegialt team
- Har kørekort
- Vi tilbyder en god introduktion med indføring i alle områder herunder medicin.
- En afvekslende arbejdsdag og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet
- Ekstern supervision
- Mulighed for at medvirke til profilering og udvikling af området og Rusmiddelcentrets behandlingstilbud
- En flad struktur hvor idéer er velkomne, og hvor vejen til handling er kort
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. november 2024.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønniveauet vil matche dine kvalifikationer.
Du skal være mere end velkommen til at besøge os, få en kop kaffe og en rundvisning og møde en medarbejder og eller leder. Ring til centerleder Tommy på 4020 4708 og hør mere om stillingen, og aftal gerne en dag til en rundvisning.
Vi venter spændt på din ansøgning, så skynd dig at få den sendt.
Ansøgningsfristen er d. 30 oktober 2025 kl. 12 og samtaler finder sted d. 27. oktober 2025, men modtager vi en ansøgning fra en egnet kandidat, vil vi kalde løbende ind.
Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelsen.
Hør mere:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Tommy Grønvold på tlf. 40204708.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Lokalpsykiatrien Aktiviteter Beskæftigelse, Misbrugsrådgivningen, Præstøvej, 4640 Faxe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/435dc3e4-280c-4866-9b1d-d5ce7ce6689a