Bliv frirumsmedarbejder i demensenheden i Faxe Kommune og gør en forskel for borgere og pårørende

dato

Vil du være med til at skabe frirum, livskvalitet og tryghed for borgere med demens og deres pårørende? Så er du måske vores nye Frirumsmedarbejder.



Om stillingen

Som Frirumsmedarbejder bliver du en del af Demensenheden i Faxe Kommune. Din opgave bliver at støtte borgere med demens og deres pårørende i hjemmet gennem samvær, aktiviteter og aflastning. At støtte ældre der savner kontakt og netværk.

Målet er at forebygge ensomhed, skabe struktur i hverdagen og give pårørende mulighed for at bevare sociale netværk.



Arbejdet er selvtilrettelæggende, og du får stor frihed til at planlægge dine besøg hos borgere.

Aften- og weekendarbejde kan forekomme.



Du kan læse mere om tilbuddet Frirum her.



Dine opgaver vil bl.a. være at

  • aflaste pårørende til demensramte, så de kan få et frirum i hverdagen
  • samvær og aktivitet med demensramte borgere i eget hjem
  • bidrage til at skabe struktur og sammenhæng for borgere med demens, der bor alene.
  • støtte sårbare ældre i at finde netværks aktiviteter i nærmiljøet.
  • samarbejde med demenskonsulenter, pårørende, hjemmeplejen, træningsterapeuter og andre samarbejdspartnere
  • deltage i møder og arrangementer, når det er relevant
  • holde sig ajour med aktuelle aktiviteter og tilbud i kommunen.


Vi søger dig, der

  • har lyst til at arbejde med mennesker og brænder for at gøre en forskel for borgere med demens og deres pårørende
  • kan arbejde selvstændigt og planlægge dine egne opgaver
  • har en positiv, anerkendende og rummelig tilgang til andre mennesker
  • er fleksibel og kan indgå i samarbejde på tværs af fagligheder
  • har kendskab til eller interesse for demensområdet
  • har kørekort
  • er god til at motivere
Vi ser gerne, at du har en sundheds- eller pædagogisk baggrund – men vigtigst er din interesse for demensområdet og lysten til at gøre en forskel for borgere og pårørende."



Vi tilbyder

  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en mærkbar forskel i andres liv
  • et godt arbejdsmiljø med fleksibilitet og mulighed for sparring
  • tæt samarbejde med dygtige kolleger i Demensenheden
  • mulighed for at præge udviklingen af demensområdet i kommunen
  • mulighed for faglig udvikling gennem kurser og temadage


Hvem er vi?

Stillingen er placeret i Demensenheden, som er en del af Demens-, Sundhed- & Træningsafdelingen i Center for Social, Sundhed og Pleje. Demensenheden består aktuelt af 2 demenskonsulenter, 2 træningsterapeuter og 2 frirumsmedarbejdere. Vi arbejder tværfagligt med rådgivning, hjemmebesøg, træning, aflastning og gruppetilbud til borgere med demens og deres pårørende – samt med sparring, undervisning og tæt samarbejde med både interne og eksterne aktører på demensområdet. Vi samarbejder (deler kontorgang) tæt med Træningsenheden, som består af 18 fysioterapeuter, 4 ergoterapeuter og 1 administrativ medarbejder samt Sundhedsenheden med 4 sundhedskonsulenter, 1 pårørende- og fællesskabsvejleder, 1 administrativ medarbejder og 1 forebyggelseskonsulent.



Praktisk information:

Ansøgningsfrist: mandag den 27. oktober 2025


Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. december 2025



Arbejdssted: Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78, 4640 Faxe



Ansættelsessamtaler: Vi holder samtaler onsdag den 29. oktober 2025.

Ansættelsessamtalerne foregår på Sundhedscenteret i Faxe.



Løn og ansættelsesvilkår: Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg efter kvalifikationer. Som udgangspunkt er stillingen 37 timer.



Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Demens-, Sundhed- & Træningsafdelingen, Mikala Krøll, på tlf. 5620 4969 eller mail mkrll@faxekommune.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Demensenheden, Præstøvej, 4640 Faxe Kommune

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d841b76b-ee9d-4122-aad1-f436ae993f46

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet