Barselsvikar og vikarer søges til meningsfyldt aktivitets- og samværstilbud

dato



Vi søger en barselsvikar foreløbig frem til 31/8 2026 til vores Aktivitets- og Samværstilbud. Derudover søger vi også efter vikarer.



I FSU tror vi på, at det betyder noget for alle mennesker at have betydning for andre, og at det bl.a. er med til at give mening med livet. Vi tror på, at alle har ressourcer til at kunne indgå i fællesskaber, der både forpligter og inkluderer.

Derfor bliver vores fornemmeste opgave at støtte menneskers deltagelsesmuligheder samt kompetenceudvikling igennem meningsfyldte fællesskaber, og vi gør os altid ekstra umage.



Vi arbejder med en høj grad af borgerinvolvering, hvor vi sætter dagsordenen i samspil med de mennesker, som kommer hos os. Du skal derfor formå at se mulighederne for udvikling hos borgerne og samtidig være stærk i at dokumentere dette på skrift. Mennesker på tværs af ydelser mødes i de aktiviteter, vi sætter i gang – hvilket betyder at vi betragter vores aktiviteter som paragraf-løse. Det er menneskers ønsker og kompetencer, der sætter retningen for deltagelse. Aktivitetshusene spænder over flere matrikler og er et tilbud i henhold til Servicelovens §104. Tilbuddet er målrettet mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, hvoraf en del er mennesker med multiple handicaps.



Vi arbejder som organisation med distribueret ledelse og skabelsen af stærke medarbejderteams, som arbejder helhedsorienteret. Du skal derfor trives med at tage ansvar og beslutninger sammen med kollegaer både i dit team samt på tværs af FSU. Ingen enheder i FSU arbejder isoleret – vi tager helhedstænkning alvorligt, fordi vi ved, at det skaber flere og bedre muligheder for borgerne. Vi vægter derfor det gode samarbejde højt, og det gælder både i forhold til hinanden og eksterne samarbejdspartnere.



Vi ønsker at du er uddannet indenfor det pædagogiske felt og er god til at arbejde i både større og mindre fællesskaber og at du kan se dig selv i helhedsopgaven rundt om borgerne. I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan:



- Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte.

- Du motiverer borgere til deltagelse

- Du kan reflektere over og forklare dine faglige valg samt dokumentere din praksis.

- Andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.





Du kan stille spørgsmål til barselsstillingen via denne mail: fsuadm2@faxekommune.dk og mærk med ”Barselsstilling”



Ansøgningsfristen er den. 12 november og vi afholder samtaler den. 17. november på Industriparken 4, 4640 Faxe.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Faxe Sociale Udviklingscenter, Industriparken, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c3627a1f-cb85-4c8a-b700-d84d919c0d87

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet