BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du slet ikke få armene ned når det handler om kvalitet og udvikling, er dit primære øje på at løfte fagligheden hos dine kolleger, og ser du egenkontrol som spændende og udviklende, så er det nu du skal søge ud til Kildebo Neurorehabilitering.
På Kildebo arbejder vi med kursister med erhvervet hjerneskade, vi har i gennemsnit 25-30 forløb om året. På Kildebo er der plads til 11 kursister og vi er godt i gang med ambulante forløb ved siden af. Dine kommende kolleger består af Fysioterapeuter, Ergoterapeuter, Sygeplejersker, Social- og Sundhedsassistenter, Social- og Sundhedshjælpere, omsorgsmedarbejder, administrativ medarbejder, Neuropsykologer, talepædagoger og en Centerleder. Vi arbejder målrettet efter at få endnu mere fokus på kvalitet og kompetenceløft, og det er derfor vi søger dig.
Vi er en stor engageret tværfaglig gruppe, som har brug for en faglig koordinator. Du får til opgave at samle alt omkring kursisterne, og sikre at vi når i mål med alt dokumentation, og at aftalerne og træningen hænger sammen. Det er vigtigt for os at kursisterne mærker samhørighed og kvalitet i den træning de får tilrettelagt.
Du får ansvaret for at koordinere dagens arbejde for dine kolleger, og sikre at der er kontinuitet i forløbene hos kursisterne.
Du skal også sikre at der bliver doseret korrekt, at medicinen eller sondeernæring gives til tiden.
Vi søger en sygeplejerske der kan se sig selv i flere af nedenstående punkter:
- Du er godt til at arbejde selvstændigt.
- En kommende kollega hvor struktur og fastholdelse er nogle af dine spidskompetencer.
- Du skal have en skjult underviser i dig, da du får ansvaret for at vi holder det faglige niveau, selvfølgelig i tæt sparring med Centerlederen.
- Du skal have gåpåmod og være indstillet på at se på vores arbejdsgange, og du skal have styrken og kraft til at få gennemført og udført de nye arbejdsgange.
- Egenkontrol ser du som en selvfølge, og du vil løbende efter aftale med Centerlederen gennemgå dokumentationen og medicinhåndtering samt administration.
- Du skal være frontløber på anmeldte og uanmeldte tilsyn, og sammen med dine kolleger sikre at alt dokumentation er på plads.
- Iderig og udviklende skal være noget af det som kendetegner dig, og du skal være åben og imødekommende overfor dine kolleger.
- Ser udfordringer som noget positivt.
- Du skal være medicinansvarlig.
- Kendskab til CURA er en fordel, men ikke et krav.
- Du kommer til at deltage i relevante arbejdsgrupper på tværs i kommunen.
- Det er naturligt for dig at være tovholder, og tålmodighed er en af dine styrker.
- Du er en stærk kommunikator og formidler
Hvad får du:
- Stor frihed til at arbejde med nye arbejdsgange.
- En arbejdsplads med en høj fleksibilitet
- Medindflydelse, vi har personalemøder med MED-status.
- Kolleger der ønsker at arbejde med at højne fagligheden.
- Stort ansvar og tæt samarbejde med Centerlederen
- Fleksible arbejdstider.
- God og grundig introduktion, oplæring i CURA.
- Mange forskelligartet opgaver.
- Stor indsigt i at arbejde med kursister med erhvervet hjerneskade.
- Mulighed for at facilitere undervisning og andet for kolleger.
- En arbejdsplads i rivende udvikling og som hilser fornyelse velkomment.
- Stort flow i udskiftningen af kursister.
- En kollega gruppe hvor der er plads til humor.
Vores arbejdsplads bærer præg af konstant udvikling både fagligt, men også i personalegruppen. Vi er godt i gang med en proces hvor fokus er på hvad vi kan gøre bedre, fremfor hvad vi skulle have gjort anderledes.
Vi trives i den tværfaglige personalesammensætning, og vi ønsker os at du kommer ind med et gåpåmod og en lyst til at være en del af den faglighed som vi hver dag oplever på baggrund af vores forskellige fagligheder.
Dine kommende kolleger er dygtige, udviklende og kompetente og vi mangler dig til at sætte prikken over i’et og holde os fast i udviklingen og løfte kompetencerne lidt mere end vi selv troede var muligt.
Har ovenstående fanget din interesse, så skynd dig at sende en motiveret ansøgning til vores Centerleder Line Hertz på linhe@faxekommune.dk eller ring til Line hvis du ønsker at besøge os på Kildebo, vi giver gerne en kop kaffe, lidt koldt at drikke og en rundvisning.
Stillingen er på 37 timer og er weekendfri. Vi har personalemøde hver 4. tirsdag og her slutter dagen først kl. 17.00.
Du skal være indstillet på at være fleksibel i oplæring af dine kolleger i aften- og nattevagten, og der vil derfor være dage hvor du møder forskudt. Men det aftales så det passer ind i dit privatliv.
Vi glæder os utroligt meget til at modtage din ansøgning, og du skal vide at vi kalder løbende ind til samtale.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=058e4b33)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Præstøvej, 4640 Faxe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953537